SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.774
2.774
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SENSU A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 08-06-2022

VVS-installatør

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag godt 325 medarbejdere fordelt på fem afdelinger – to i Jylland, en på Fyn og to på Sjælland. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger.

Uggerly Installation har et tæt samarbejde med HusCompagniet, hvor de står for el- og VVS-entrepriserne. Til typehusafdelingen i Aalborg søges nu en VVS-installatør.

Selvstændigt ansvar – Dynamisk hverdag – Vækstvirksomhed

Vi tilbyder dig en spændende og alsidig hverdag i en virksomhed, som fortsat er i vækst og har en sund økonomi. Du får hurtigt selvstændigt ansvar og mulighed for at præge tingene, ligesom du får mulighed for at gøre en forskel for både kunder, samarbejdspartnere og virksomheden. Du indgår i et velfungerende og samarbejdsorienteret team, hvor du får en central rolle med mulighed for at bidrage til den fremadrettede udvikling.

Som en del af et velfungerende team og med reference til afdelingslederen for Typehuse Aalborg VVS bliver du ansvarlig for tildelte typehus-projekter, som du varetager i hele fasen, fra start til slut. Du får således til opgave at gennemgå tegninger, bestille materialer og i samarbejde med dine kollegaer på kontoret planlægger og koordinerer I arbejdsplanen for afdelingens svende. Derudover fører du tilsyn med byggerier med henblik på at sikre den rette kvalitet, ligesom du supporterer kunderådgiverne i tekniske spørgsmål, mens du ligeledes medvirker til at sikre det rette logistik-setup.

For at få succes i jobbet har du en baggrund som VVS-installatør og erfaring med at gennemføre mindre entrepriser samt erfaring med at beregne og udarbejde tilbud. Du kan dog også være uddannet tekniker eller overmontør, såfremt du har meget erfaring fra en tilsvarende stilling. Virksomheden har et velfungerende og mangeårigt samarbejde med HusCompagniet, og det er derfor et plus, hvis du har erfaring med typehuse. Du er desuden fortrolig med IT og har gerne erfaring med Draftsight eller Autocad.

Som person er du imødekommende og serviceminded, men også tydelig i din kommunikation. Du er initiativrig, ansvarsbevidst og pligtopfyldende, og du er desuden vant til opfølgning og til at levere kvalitet til tiden. Vi forventer, at du har en struktureret tilgang til dine opgaver, at du naturligt falder ind i samarbejdet i afdelingen, som er kendetegnet ved humor, godt humør og en omgangstone med højt til loftet. Du trives i en dynamisk hverdag med fart på, og du tager ejerskab over dine ansvarsområder. Desuden er du forudseende, passioneret og handlekraftig.

Er du den nye VVS-installatør til Uggerly Installation i Aalborg, så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes John Chalmers Tveit, Sensu A/S på telefon 20 77 43 33. For yderligere information om Uggerly Installation se www.uggerly.dk.

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
20774333
Adresse
9220 Aalborg Øst
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-06-2022
Kviknummer:
LJA-83697882
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Bygge og anlæg,
Industri & Håndværk
Job fra denne arbejdsgiver
Frederikshavn, Nordjylland
Frist: 
26-08-2022
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.