SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.824
1.824
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Nordiske Medier

Nordiske Medier

|
Nordjylland
|
Indrykket 20-12-2019

Vi søger en UX ekspert, der kan løfte udviklingen af fremtidens digitale mediehus

UX ekspert til at løfte udviklingen af fremtidens digitale mediehus

Tænder du på muligheden for at designe og udvikle stærke digitale og profitable nyhedsmedier til kræsne professionelle? Så er du måske den UX ekspert vi søger til en nyoprettet stilling i vores digitale udviklingsafdeling i Aalborg

Om stillingen
Som UX ekspert kommer du til at spille en central rolle i en snarlig relancering samt fortsatte udvikling af Nordiske Mediers mange B2B-medier i Danmark, Norge og Sverige. Med udgangspunkt i vores forretning, adfærdsdata samt input fra kollegaer og slutbrugernes behov skal du stå i spidsen for iterative designprocesser og udarbejdelsen af responsive designs. Du kommer til at eje og udvikle designprocessen fra idé og konceptudvikling til endelig design og implementering.

Vi forventer, at du kan løfte udseende, fornemmelse og brugervenligheden på vores digitale produkter til nye højder, og på den måde bane vejen for, at vi på samme tid kan indfri ambitionerne om at øge den digitale trafik, brugertilfredshed og indtægter.

Du får en central rolle i udviklingen af nogle af landets bedst indtjenende digitale nyhedsmedier, et stærkt kollegialt sammenhold, der rækker ud over både faglighed og geografi samt mulighed for at præge en udviklingsdrevet virksomhed. Arbejdsdagene er varierende i et hæsblæsende og aldrig kedeligt miljø

Nordiske Medier er godt i gang med en rejse mod den digitale fremtid, som står på en stærke brands som Licitationen, Motormagasinet, Jern- og Maskinindustrien samt ikke mindst en række Supply-medier og mange flere. Den digitale forretning i Nordiske Medier hviler på flere ben, og der skal tages mange hensyn i udviklingen af nye brugervenlige digitale produkter.

Om dig

Du har en stor viden om UX, brugerrejser samt digital design, og du bruger data til at understøtte dit arbejde. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt, kan overskue komplekse problemstillinger og træffe gode beslutninger, ligesom du er i stand til at argumentere overbevisende for dine valg
  • Er god til at inddrage og motivere kollegerne og formår at konvertere viden og input fra mange interessenter til effektive mockups og wireframes, som du i samarbejde med de øvrige udviklere i afdelingen forvandler til landets bedste og mest indtjenende digitale fagmedier
  • Har erfaring med opbyggelse af interaktive prototyper og kan oprette og vedligeholde designsystemer.

Vi forestiller os, at du som person er udadvendt og har et positivt mindset. Muligvis du er ekspert i Photoshop, Illustrator, Sketch eller lignende programmer.

Om os
Nordiske Medier er en del af en innovativ mediekoncern, NORDJYSKE Medier. Nordiske Medier er Skandinaviens største virksomhed inden for fagmedier med flere end 50 faste titler i Danmark, Sverige og Norge både på print og online. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og har 450.000 læsere på vores printmedier.

Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for en god oplevelse er, at vi, der arbejder hos Nordiske Medier, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor lægger vi stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner, og dette med udgangspunkt i vores værdier "Åbne", "Modige", "Passionerede" og "Ordentlige". Vi støtter og udfordrer hinanden, skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte digital chef Søren Dietrichsen på 4283 1921 eller sd@nordiskemedier.dk. Se evt. mere om Nordiske Medier på www.nordiskemedier.dk.

Ansættelsesvilkår
Vi forestiller os, at arbejdstiden er mellem 20-30 timer om ugen. Arbejdstiden aftales individuelt og tilpasses den rette kandidat. Jobbet udføres fra Nordiske Mediers afdeling på Langagervej 1, 9220 Aalborg Ø.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@nordiskemedier.dk senest 19. januar 2020. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 4 og 5, og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.



Kontakt
Kontaktperson
Søren Dietrichsen
Tlf:
4283 1921
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg øst
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-12-2019
Udløber:
19-01-2020
Kviknummer:
LJA-78333781
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Forskning og udvikling,
Media,
Øvrige stillinger
Lignende job
Erhvervsskolerne Aars
Vesthimmerland, Nordjylland
Frist:
10-08-2020
Erhvervsskolerne Aars
Vesthimmerland, Nordjylland
Frist:
20-08-2020
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.