SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.911
1.911
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Thisted Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 24-07-2020

To socialrådgivere/socialformidlere til KUI

Jobcenter Thisted søger to socialrådgivere/socialformidlere til KUI – Jobcenter - Uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år

I Jobcenter Thisted er vi ambitiøse og vægter kerneopgaven; At hjælpe borgere i job og uddannelse samt bidrage til, virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. Sektion Job & Uddannelse har 50 dedikerede medarbejdere, der på forskellig vis bidrager til, vi kan lykkes med denne opgave.

Da en af vores dygtige kolleger går på barsel, og en anden af vores dygtige kollegaer har søgt nye udfordringer, søger vi to nye medarbejdere i ungeindsatsen. Vi søger derfor kollegaer der med en sympatisk og resultatorienteret tilgang, brænder for effektivt at støtte de unge i at finde sig trygt tilrette i uddannelse.

Jobcenter Thisted er et velfungerende hus, hvor ambitionsniveauet er højt og forskellige fagligheder samarbejder om de gode løsninger for effektivt at bringe ledige i job og uddannelse. Vi vægter et godt arbejdsmiljø med fokus på medarbejderens trivsel, via indflydelse, udvikling af kompetencer og en dialogbaseret samarbejdsform. Omgangstonen er uformel, humor og engagement præger hverdagen. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden med at sikre gode oplevelser for borgerne.

Som sagsbehandler i KUI Jobcenter, skal du varetage sagsbehandling for uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år. KUI Jobcenter er fysisk placeret sammen med uddannelsesvejlederne fra KUI-vejledning, og gennem en fælles koordinerende indsats, er opgaven utvetydigt at sikre at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.
Begge stillinger er på 37 timet i ugen hvoraf den ene er en fast stilling og den anden et barselsvikariat.

Vi søger medarbejdere der:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, og som har stor interesse for og erfaring med arbejdsopgaver inden for beskæftigelsesområdet
  • Kan indgå i et konstruktivt samarbejde med den unge, hvor der udarbejdes og eksekveres målrettede planer, der understøtter, at den unge bringes i uddannelse eller job
  • Evner at samarbejde bredt, både internt og eksternt, bl.a. med KUI-vejledning, uddannelsesinstitutionerne og kommunens virksomheder
  • I samarbejde med kollegaerne, kan forestå undervisningen af målgruppen
  • Formår at tænke innovativt, gå nye veje i indsatsen og derved skabe resultater
  • Kan arbejde selvstændigt og er god til at overholde deadlines
  • Formår at motivere og på samme tid være i stand til at stille de nødvendige krav for at sikre den unges udvikling og plan følges
  • Besidder en helt grundlæggende tro på at alle kan noget, og evner at overføre dette i arbejdet med den unge
  • Håndterer konflikter som en mulighed for udvikling og inspirerer til fremdrift og den gode løsning
  • Mestrer at arbejde med rammer som du selv skal være med til at udfylde

Vi forventer, du er velfunderet i lovgivningen på området og er minded for at læse lovstof, er serviceorienteret og IT-minded. Du vil indgå i teams med medarbejdere med lignende opgaver.

Vi tilbyder:
  • Fagligt udfordrende og spændende arbejdsopgaver, hvor du som medarbejder bruger både dine personlige og faglige kompetencer
  • Mulighed for stor indflydelse på eget arbejdsområde
  • Et fantastisk team med humor, sammenhold og engagement, samt et fælles mål om at hjælpe alle unge ud i uddannelse/job og finde netop deres unikke plads i arbejdsfællesskabet.
  • En arbejdsplads hvor fokus i høj grad er centreret omkring resultatstyring i løsningen af kerneopgaven, og hvor indsatser vælges ud fra viden om hvad der virker i praksis.

Tiltrædelse hurtigst muligt
Gyldigt kørekort er påkrævet og der stilles krav om en ren børneattest
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved henvendelse til teamleder Rikke Winther 23 38 76 08.

Ansøgningsfrist
Den 18. august 2020 kl. 12.00

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold iht. overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening eller HK og Principperne for Ny Løn.

Ansættelsessamtalerne
Forventes at finde sted den 24. august 2020

 

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
-
Adresse
7700 Thisted
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
24-07-2020
Kviknummer:
LJA-80724175
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen
Lignende job
Forebyggelse og Myndighed
Vesthimmerland, Nordjylland
Frist:
18-10-2020
& friends
Frist:
26-10-2020
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.