SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.953
1.953
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Nordiske Medier

Nordiske Medier

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 28-01-2020

To journalister til erhvervsredaktion i København

Tænker du først og fremmest digitalt, når du skal formidle nyheder? Og holder du samtidig af nyheder på print? Så er du måske en af de to nyhedsjægere, som vi søger til kernen af Nordiske Mediers digitale nyhedsmotor, hvor du også kommer til at arbejde med sociale medier.

Om stillingen
Nordiske Medier opruster på nyhedsdækningen med to journalister. Én på Licitationen Byggeriets Dagblad og én på Søfart. De to journalister får en vigtig rolle i kernen af den digitale nyhedsmotor hos Skandinaviens største B2B-medievirksomhed.

Du får en central rolle på én af landets største erhvervsredaktioner i en udviklingsdrevet medievirksomhed, hvor du får mulighed for at sætte dagsorden via kendte brands i dansk erhvervsliv. Du kommer til at arbejde på flere forskellige platforme med skiftende deadlines. Indimellem går det rigtigt stærkt, til andre tider går du i dybden med undersøgende journalistik. Inden for det seneste års tid har vi stået bag afslørende artikler såsom om byggeriet af Herlev Sygehus og Niels Bohr-bygningen samt nyheder om lønniveauet i dansk søfart. Alle nyheder vakte opsigt i brancherne.

Du bliver en del af et stærkt journalistiskteam, hvor du får en vigtig rolle i Nordiske Mediers digitale udvikling.

Om dig
Du brænder for digitale medier og har et bredt kendskab til sociale medier. Det er en fordel, hvis du har erfaring som erhvervsjournalist, og vi vægter højt, at du:

  • Har stor interesse for dansk erhvervsliv, som du kombinerer med en grundlæggende trang til at holde branchen opdateret

Du har desuden en hurtig og skarp pen, og i din ansøgning vil vi gerne høre, om du interesserer dig mest for byggebranchen, Licitationen - Byggeriets Dagblad, eller Det Blå Danmark, Søfart.

Om os
Nordiske Medier er en del af en innovativ mediekoncern, NORDJYSKE Medier. Nordiske Medier er Skandinaviens største virksomhed inden for fagmedier med flere end 50 faste titler i Danmark, Sverige og Norge både på print og online. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og har 450.000 læsere på vores printmedier.

Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for en god oplevelse er, at vi, der arbejder hos Nordiske Medier, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor lægger vi stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner, og dette med udgangspunkt i vores værdier "Åbne", "Modige", "Passionerede" og "Ordentlige". Vi støtter og udfordrer hinanden, skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søfarts redaktør Nicolai Østergaard på tlf. 2619 8657 eller Redaktionschef på Licitationen, Christian Brahe-Pedersen på tlf. 4064 9984.
Se evt. mere om Nordiske Medier på www.nordiskemedier.dk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn og pension efter overenskomst. Jobbet udføres fra Nordiske Medier, Mimersgade 47, 2200 København N.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@nordiskemedier.dk senest 14. februar 2020. Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler 19. og 21. februar. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.


Kontakt
Kontaktperson
Nicolaj Østergaard
Tlf:
2619 8657
Adresse
Mimersgade 44
2200 København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-01-2020
Udløber:
14-02-2020
Kviknummer:
LJA-79097587
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Media
Lignende job
Thisted Kommune
Thisted, Nordjylland
Frist:
16-03-2020
Thisted Kommune
Thisted, Nordjylland
Frist:
27-02-2020
Job fra denne arbejdsgiver
Odense, Fyn
Frist: 
18-03-2020
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
29-02-2020
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.