SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
3.264
3.264
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus

|
Nordjylland
|
Indrykket 19-04-2022

Telemarketingsælgere

Motiveres du af salg, og er du god til at skabe positive salgsresultater? Det Nordjyske Mediehus søger telemarketingsælgere til salg af abonnementer på avisen både fysisk og digital til private.

Jobbet
Med udgangspunkt fra Det Nordjyske Mediehus hovedkontor i Aalborg, skal du arbejde med opsøgende salg - primært af vores dagblad NORDJYSKE Stiftstidende både den fysiske avis samt e-avisen. Salget foregår pr. telefon, og dem du skal kontakte er tidligere abonnenter. I stillingen som telemarketingsælger er det vigtigt, at du altid har salg for øje og samtidig kan benytte de rette salgsteknikker. Desuden skal du være i stand til at aflæse kundens signaler og skabe en positiv dialog.

Kvalifikationer
Vi stiller ikke krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund eller årelang erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til SALG og ikke er bange for at tage initiativ og gribe knoglen.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • har en smilende og hjælpsom personlighed
  • har et hjerte der banker for kunder
  • er resultatorienteret og motiveres af at skabe gode salgsresultater.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse i NORDJYSKE Stiftstidende samt evt. vores øvrige produkter (radio, tv, web mv.), men det er ikke et krav.

Det Nordjyske Mediehus tilbyder

Når du træder ind ad døren hos Det Nordjyske Mediehus, bliver du en del af et stort fællesskab. Du får dygtige og passionerede kolleger, der brænder for det, de laver og inspirerer hinanden til samarbejde på tværs. Vi arbejder i et uformelt og innovativt miljø med højt til loftet og fleksibilitet i hverdagen.

Du vil hurtigt opleve, at vi har en ambition om at være det mest attraktive mediehus i Danmark. Vi arbejder nemlig aktivt for at sikre et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø, ligesom vi er vores sociale ansvar bevidst. Vi tager løbende temperaturen på vores medarbejderengagement med fokus på at fastholde en høj trivsel og arbejdsglæde.

Hos os er der plads til, at du kan udvikle dig. Vi har en strategisk ambition, der går hånd i hånd med kompetenceudvikling og en stærk lærings- og samarbejdskultur baseret på dialog og feedback. Du får desuden adgang til en lang række medarbejdertilbud, blandt meget andet kan du deltage i vores sociale- og sundhedsfremmende aktiviteter.

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder for kundeservice, Martin Baun, på tlf. 2128 4401 eller mb@dnmh.dk, hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen.

Dine ansættelsesvilkår
Gode ansættelsesforhold med fast grundløn, aftentillæg samt fordelagtig provision.

Jobbet er deltid på 8 timer om ugen i tidsrummet kl. 16.00 - 20.00 fra mandag til torsdag.

Søg stillingen
Sidste frist for ansøgning er 16. maj 2022, men vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Du søger stillingen ved at trykke på linket nederst på siden.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vi er Nordjylland og Nordjylland er os

Gennem et uafhængigt, frit og dynamisk mediehus binder vi hver dag et levende Nordjylland sammen med oplysende og engagerende indhold og inspirerende initiativer. Sammen er vi fællesskabere af Danmarks stærkeste region, og vi har en klar forventning om, at de medarbejdere, vi ansætter, også brænder for at være nordjyske fællesskabere.

Det Nordjyske Mediehus rummer brands som NORDJYSKE, Vigeur, radiokanalerne ANR og Radio Nordjyske, de lokale nyhedsmedier LigeHer.nu og aalborg:nu samt godt 20 lokalaviser, der tilsammen dækker næsten hele Nordjylland. Med afsæt i vores værdier - åbne, modige, ordentlige og passionerede - bygger vi vores virksomhed på at være markedsleder på tre områder: Lokale medier i Nordjylland, nichemedier i Danmark og erhvervsmedier i Skandinavien.

Det Nordjyske Mediehus har på nuværende tidspunkt hovedsæde på Langagervej i Aalborg. I 2023 rykker vi ind i et nyt domicil i moderne, tidssvarende lokaler på Aalborgs havnefront med det formål at komme tættere på nordjyderne.


Du kan læse mere om os på www.detnordjyskemediehus.dk

Kontakt
Kontaktperson
Martin Baun
Tlf:
2128 4401
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
19-04-2022
Udløber:
19-05-2022
Kviknummer:
LJA-83552910
Jobtype:
Deltid
Studiejob
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Media,
Salg & Kommunikation
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
05-06-2022
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
30-05-2022
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
25-05-2022
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
03-06-2022
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
01-06-2022
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.