SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.397
2.397
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brønderslev Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 12-11-2021

Teamleder til Team Café

Banker dit hjerte for hjemmelavet mad til seniorer?
Så er du måske den nye teamleder, vi søger til Caféen på Aktivitetscenteret Grønningen i Brønderslev?


Vi søger en ny teamleder til vores Caféteam, da vores nuværende medarbejder starter på en ny uddannelse. Har du lyst til en alsidig hverdag, hvor du sammen med dygtige medarbejdere og kollegaer er med til at skabe gode rammer for et aktivt seniorliv i Brønderslev Kommune, så er du måske den vi leder efter.

I Aktivitetscenteret Grønningen, som ligger midt i Brønderslev by, er Caféen huset hjerte. På Aktivitetscentret er der masser af aktiviteter for seniorer drevet af aktivitetsmedarbejdere, men også af mange frivillige og et Centerråd. Aktivitetscenteret har åbent 7 dage om ugen. Caféen producerer mad til gæster i caféen samt mad til møder, take-away, fester, receptioner og fællesspisninger i huset.

Vi søger en favnende og fleksibel teamleder med et godt overblik, som vil være med til at bidrage til livsglæde, aktivitet og fællesskab for borgere over 60 år og pensionister.
Der er tale om en fast stilling på 30 timer om ugen, som ønskes besat d. 1. februar 2022. Timerne ligger primært i dagtimerne på hverdage og i weekenderne.

Som teamleder er du ansvarlig for, at vi hver dag laver mad af god kvalitet til brugerne af aktivitetscenteret. Det gør du sammen med café-teamet, som ud over teamlederen består af 2 ernæringsassistenter og 2 køkkenmedhjælpere i fleksjob.

Du vil tillige skulle indgå i dialog med brugere og kollegaer om, hvordan caféen på forskellige måder bedst muligt kan understøtte kerneopgaven i aktivitetscentrene.
Som en aktiv del af vores køkken er du også selv med til at tilberede og producere smørrebrød, varme retter, brød og kager – både til hverdag og fest.

Du vil derudover have ansvar for:

  • Indkøb og produktion
  • Kvalitetssikring af procedurer og arbejdsgange i køkkenet
  • Procedurer for hygiejne og egenkontrol
  • Vagtplaner

Vi søger en køkkenleder som:
  • Har en uddannelse som ernæringsassistent eller anden relevant uddannelse
  • Har relevant erfaring ift. de opgaver der ligger i stillingen
  • Har lyst og evne til at samarbejde med husets mange frivillige
  • Kan arbejde selvstændigt og trives med et varieret job, hvor dagene sjældent er ens
  • Har grundlæggende IT-kendskab, kan udføre egenkontrol, varebestilling og lave vagtplaner for de øvrige medarbejdere i køkkenet
  • Er indstillet på at arbejde hver fjerde weekend
  • Har en høj arbejdsmoral og vil bidrage med nye ideer
  • Har en positiv tilgang og en god humor

Vi tilbyder:
  • Et spændende job med ansvar og afvekslende opgaver
  • En dejlig arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og plads til humor
  • Samarbejde med medarbejdere i de øvrige teams i aktivitetscenteret
  • Samarbejde med frivillige og et Centerråd, som deltager aktivt i Aktivitetscenterets udvikling

Afdelingen Aktivitet og Frivillige er placeret på 3 aktivitetscentre rundt i kommunen, der alle rummer en bred vifte af åbne aktivitetstilbud for Brønderslev Kommunes pensionister og seniorer over 60 år med fokus på bevægelse, fællesskab, kreativitet og livsglæde. Afdelingen er en del af Sundhedsområdet. En stor del af tilbuddene varetages af alle vores dygtige og engagerede frivillige og tilbuddene udvikles i samspil mellem brugere, frivillige og medarbejdere.
 
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lone Nørgaard Larsen på telefon 9945 4414 (kl. 15 til 16) eller lone.norgaard.larsen@99454545.dk eller find mere information på afdelingens hjemmeside: https://aktivitetsomraadet.bronderslev.dk/

Du vil referere til afdelingslederen i Aktivitet og Frivillig. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Seneste ansøgningsfrist er 30. november 2021
Ansættelsessamtaler afholdes 3. december 2021
 
 
Aktivitet & Frivillige samarbejder med pensionister samt borgere over 60 år, om at skabe en meningsfyldt hverdag, med livsglæde og fællesskab

 

Kontakt
Kontaktperson
 
Adresse
9700 Brønderslev
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-11-2021
Kviknummer:
LJA-82948278
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Sundhed
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.