Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Sygeplejerske søges til fast stilling i nattevagt ved Syge- og Hjemmeplejen i Hjørring Kommune
Natteamet i Syge- og Hjemmeplejen i Hjørring Kommune søger en udekørende sygeplejerske til fast stilling i nattevagt.
Stillingen på 24 timer pr. uge med weekendvagt hver tredje uge. Tiltrædelse er 1. februar 2022 eller efter aftale.
Hos natteamet får du blandt meget andet:
- Skønne, sjove, fagligt dygtige og hjælpsomme kollegaer i et team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, ufaglærte, planlæggere og leder – kvinder og mænd – unge og lidt ældre.
- Meget stor indflydelse på egen arbejdsnat.
- Faglige udfordringer og spændende opgaver – akutte såvel som planlagte – hos borgere i eget hjem samt på plejecentrene.
- Planlæggere, der stort set altid indfrier ferieønsker.
- Den oplæring, vi sammen finder ud af, er nødvendig.
Som en ekstra bonus får du som udekørende nattevagt også:- Fantastiske naturoplevelser, når du kører rundt i vores smukke landskab.
- Maksimal glæde af de dejlige lyse sommernætter.
- En kollega med på ruten, når vejret viser sig fra sin allerværste side.
Vi forventer til gengæld at du:- Er uddannet sygeplejerske.
- Er mødestabil.
- Er en god kollega, der med hjælpsomhed, godt humør og positiv tilgang til opgaverne bidrager til arbejdsglæden i Natteamet.
- Er god til at sige din mening på en positiv og konstruktiv måde.
- Som en selvfølge sætter en ære i at løse kerneopgaven med stor faglighed, respekt og omsorg for borgerne.
- Prioriterer at deltage i tværfaglige konferencer og personalemøder i dagstid.
- Gennem vejledning og undervisning støtter den faglige udvikling hos Natteamet.
Praktiske oplysningerIndmøde sker på Ålborgvej 94C i Hjørring. Nattevagter finder sted i tidsrummet kl. 23.00 – 7.00.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karin Høyrup Sørensen på tlf.: 2172 0095 eller natsygeplejerske Ulla Bjerre på 2395 7792.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstidDet betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her:
Røgfri arbejdstidSend ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Ansøgningsfrist den 26/1-2022
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.