SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
3.418
3.418
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jammerbugt Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 13-01-2022

Sundhedsfaglig medarbejder - nattevagt - Kaas Plejecenter

Om os
Kaas Plejecenter er et mindre demensplejecenter som er kendt som et lille og hyggeligt plejecenter, hvor beboere og deres pårørende mødes af smilende medarbejdere med lyst til at være omkring dem. Vores fokus er på hverdagslivets store og små gøremål, og her arbejder vi ud fra Tom Kitwoods omsorgsfilosofi – personcentreret omsorg. Vi arbejder målrettet med at skabe det gode hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkeltes beboers ressourcer, behov og interesser.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, vi tror nemlig på, at vores borgere får det bedste liv ved selv at være aktive medspillere i det, så længe de kan.

Den tilgang og kultur er vi både glade for og stolte over. Den kan netop lykkes, fordi vi er gode til at løfte i flok og til at samarbejde med hinanden - beboere, deres pårørende og de mange frivillige, der hjælper os i hverdagen. Vi sætter en dyd i at tage godt imod gæster og nye beboere, da det giver et godt fundament for det videre samarbejde.

Dig og dine kompetencer
Vi er på udkig efter dig, der brænder for dit arbejde. Du motiveres af at være tæt på beboerne og af at gøre en forskel sammen med dem – også om natten. Du ved også, hvor vigtigt det er at samarbejde, da både du og dine kolleger er nødvendige i centerets hverdag. Kaas Plejecenter er ét hus, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs, når det er nødvendigt. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og indstillet på, at hverdagen indimellem kan ændre sig.
Vores faglige dokumentation foregår i Nexus, hvis du ikke allerede kender og bruger systemet, skal du være indstillet på at lære det. Vi har dygtige folk til at hjælpe dig.

Derudover forestiller vi os, at du

  • er robust og har lyst til at arbejde som nattevagt i en 5/2 ordning
  • har lyst til og interesse i at arbejde med borgere med demens
  • er uddannet sygeplejerske, SSA, SSH - eller har anden relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • er ansvarsfuld og positiv i samarbejdet med andre
  • er en god ambassadør for vores hus
  • er nysgerrig på personlig og faglig udvikling.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt og udviklende arbejde på Kaas Plejecenter, som er et demensplejecenter. Der er plads til i alt 22 beboere, hvoraf de 21 er faste pladser og 1 aflastningsplads.

Du får gode job- og udviklingsmuligheder - uanset om du er ny eller erfaren inden for området.

Derudover kan du forvente:
  • ca. 25 gode kolleger
  • en god introduktion
  • en god samarbejdskultur med plads til ansvar og selvstændighed
  • gode udviklingsmuligheder gennem det daglige arbejde, relevante kurser eller uddannelse
  • at blive en del af en kultur, hvor løsning af kerneopgaven giver trivsel.

Arbejdet er på fuld tid, men vi hører også gerne fra dig, hvis du foretrækker et andet timetal.
Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Jeanette Serup på telefon 41 91 37 41 eller på mail jms@jammerbugt.dk hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du kan læse mere om Kaas Plejecenter på vores hjemmeside eller besøge os på Facebook.

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Samtaler er planlagt til den 11. februar 2022. Arbejdsstedet er Gammelgaardsvej 44-46 i Kaas.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 4. februar 2022.

 

Kontakt
Kontaktperson
 
Adresse
9490 Pandrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-01-2022
Kviknummer:
LJA-83226218
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen,
Sundhed
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.