SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.611
2.611
 JOBS
Gem annonce
Nordiske Medier

Nordiske Medier

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 14-06-2022

Studentermedhjælper til markedsføringsaktiviteter hos Nordiske Medier

Vil du dygtiggøre dig indenfor markedsføringens mange aktiviteter, har du nu mulighed for et spændende studiejob midt i København.

Om stillingen
Nordiske Medier A/S er i en spændende udvikling med vores portefølje af ledende fagmedier i Danmark og Skandinavien og søger derfor nu en studentermedhjælper til vores samlede salgsafdeling for print.

Som studentermedhjælper i salgsafdelingen får du gennem praktisk erfaring reel indsigt i, hvad der rører sig i erhvervslivet.

Du vil bidrage til vores interne salgsprocesser og kunderejser og selv være med til at identificere tendenser og branche-hotspots samt markedsdynamik, der genererer vækstfremmende viden for Nordiske Mediers interne salgsarbejde og ultimativt for vores ca. 450.000 læsere.

I samarbejde med vores dynamiske salgsafdeling, skal du udarbejde processer for markedsføring af vores udgivelser, samt lave markedsanalyser, identificere branchepunkter i samarbejde med sælgerne og kunderne og udføre styrkebaseret B2B segmentering.

Der vil være oplæring i vores systemer (Super Office og CrossAd), samt oplæring i diverse redskaber til opgaverne, bl.a. MailChimp.

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse, hvor emner som forretningsforståelse, markedsføring, markedsanalyse og segmentering helt eller delvist indgår.

Din erhvervshorisont er åben og du har lyst til at dykke ned i mange forskelligartede erhvervsområder.

Du fungerer godt i et dynamisk og udadvendt team, hvor parametre som performance og nytænkning er naturlige dele af arbejdskulturen.

Om afdelingen
Når du træder ind ad døren hos Nordiske Medier, vil du møde mange alsidige faggrupper repræsenteret under et tag.

Nordiske Mediers samlede salgsafdeling for print er central for Nordiske Mediers drift og omsætning og du vil derfor komme i kontakt med mange dele af organisationen. Du bliver en del af et stort fællesskab og får dygtige og passionerede kolleger, der brænder for det, de laver og inspirerer hinanden til samarbejde på tværs.

Arbejdskulturen i afdelingen er præget af performance, innovation og gensidig respekt. Vi er en afdeling med højt til loftet, sammenhold og godt humør. Vi videndeler, er nysgerrige på hinanden og har altid øje for nye veje. Nye veje betyder nye muligheder og dermed mulighed for nye succeser.

I det daglige efterlever vi vores værdier "Åbne", "Modige", "Passionerede" og "Ordentlige", ligesom vi støtter og udfordrer hinanden, skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.

Ansættelsesvilkår
Vi forventer en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på maks. 8 timer om ugen, og arbejdstiden aftales individuelt. Vi er naturligvis fleksible og tager hensyn til eksamensperioder. Aflønningen sker i henhold funktionæroverenskomsten mellem DMA og HK/Privat og der er tre måneders gensidig prøvetid.

Jobbet udføres fra Nordiske Medier, Mimersgade 47, 2200 København N

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kommerciel koordinator Tim Jørgensen på tlf. 25728383 eller på tbj@nordiskemedier.dk.

Se evt. mere om Nordiske Medier på www.nordiskemedier.dk

Vil du være en del af teamet?
Hvis vi har fanget din interesse og du skal være en del af vores team, så tøv ikke med at sende en ansøgning til os.

Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side.

Ansøgningsfristen er 10. august 2022, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Om os
Nordiske Medier er en af Skandinaviens største virksomheder inden for specialmedier og udgiver nogle af Skandinaviens ældste og mest læste fagblade. Virksomheden dækker nordisk erhvervsliv med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder med særligt fokus på at være helt tæt på de brancher, vi beskæftiger os med.

Nordiske Medier er en del af Det Nordjyske Mediehus-koncernen og har 250 medarbejdere med base i Aalborg, København, Odense og Stockholm. Nordiske Medier udgiver over 50 medier og afholder mere end 80 brancherettede events årligt. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og har 450.000 læsere på vores printmedier.

Skulle du opleve tekniske udfordringer med at uploade din ansøgning via "Send ansøgning "-formularen, kontakt os da venligst på personale@dnmh.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
Tim Jørgensen
Tlf:
25728383
Adresse
Mimersgade 47
2200 København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-06-2022
Udløber:
10-08-2022
Kviknummer:
LJA-83719129
Jobtype:
Studiejob
Arbejdsområde:
Media
Gem annonce
Lignende job
Nordiske Medier
Storkøbenhavn
Frist:
18-08-2022
Job fra denne arbejdsgiver
Storkøbenhavn
Frist: 
19-08-2022
København, Storkøbenhavn
Frist: 
05-08-2022
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.