SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.314
2.314
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus

|
Nordjylland
|
Indrykket 12-10-2021

Studentermedhjælper med flair for skriftlig kommunikation og digitale medier

Det Nordjyske Mediehus søger en dygtig studentermedhjælper med flair for skriftlig kommunikation. Er du en skarp tekstforfatter der mestrer at skrive medrivende tekster? Så er du måske den, der skal være med til at tiltrække besøgende til vores kunders websites og lave annoncørbetalte artikler.

Om stillingen
Du bliver en del af vores digitale salgsafdeling, som tæller en række specialister og studentermedhjælpere, der alle har fokus på at drive og udvikle det digitale-salgsvindue til kundernes forretning.

I tæt samspil med vores content- og SEO-managers bliver din primære opgave at udarbejde søgemaskineoptimerede tekster for kunderne, så de opnår synlighed på Google. Derudover vil du skulle skrive annoncørbetalte artikler til vores mange nyhedssider.

Om dig
Du er en stærk kommunikator, som brænder for digitale medier. Du læser formodentlig kommunikation, dansk eller en anden beslægtet uddannelse, men vigtigst er, at du er en dygtig tekstforfatter med sans for detaljen. Derudover vægter vi højt, at du:

  • Kan tænke ud af boksen og er fyldt med gode idéer
  • Arbejder selvstændigt
  • Har et positivt mind-set og et godt humør

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job med stor kontaktflade
  • En dynamisk arbejdsplads med engagerede og gode kolleger, samt gode personaleforhold
  • En uformel kultur med en direkte omgangstone og respekt for hinanden
  • Et arbejdsmiljø, der lægger vægt på samarbejde, udvikling og faglig sparring

 

Som studentermedhjælper vil du indgå i et spændende læringsmiljø og få relevant praktisk erfaring fra en innovativ og førende mediekoncern. Du får dygtige og professionelle kolleger med stor indsigt i branchen, og som brænder for det, de laver og er med til at sikre, at du får den rette sparring og oplæring. Vi lægger vægt på et uformelt samarbejdsklima med respekt for hinanden og vores værdier: Åbne, Modige, Passionerede og Ordentlige.

Vi er vores sociale ansvar bevidst og har fokus på et godt arbejdsmiljø, da vores ambition er at være Danmarks mest attraktive mediehus. Samtidig har vi etableret en række medarbejdertilbud, der sikrer medarbejdernes fysiske, psykiske og sociale trivsel både på arbejdet og i fritiden.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Digital Support Thomas Holst Frederiksen på tlf. 2845 9724 eller thf@dnmh.dk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 8 timer om ugen, og arbejdstiden aftales individuelt og selvfølgelig med den fleksibilitet, du har brug for ift. dit studie og eksamensperioder.

Jobbet udføres fra Det Nordjyske Mediehus, Langagervej 1, 9220 Aalborg Ø.

Søg stillingen
Send din ansøgning og CV i PDF-format mrk.: "Studentermedhjælper til digital support" til personale@dnmh.dk 

Ansøgningsfristen er 26. oktober 2021, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.

Det Nordjyske Mediehus ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Om os
Det Nordjyske Mediehus er et moderne og innovativt mediehus, der skaber viden og sammenhold mellem mennesker. Vi er Nordjylland og Nordjylland er os. Vi oplyser, engagerer og inspirerer nordjyderne på relevante platforme. Vi sørger for perspektiv og er tæt på nordjydernes liv og er en del af det samfund, de færdes i, og det, de beskæftiger sig med. Det Nordjyske Mediehus er med opstart den 2. januar 1767 den næstældste medievirksomhed i Danmark og beskæftiger på nuværende tidspunkt cirka 650 medarbejdere fordelt over en lang række forskellige faggrupper.

Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for at give kunderne en god oplevelse er, at vi, der arbejder hos Det Nordjyske Mediehus, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor bliver der lagt stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner og derfor støtter og udfordrer vi hinanden hos Det Nordjyske Mediehus. Vi skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.


For mere information om Det Nordjyske Mediehus se: https://dnmh.dk

Kontakt
Kontaktperson
Thomas Holst Frederiksen
Tlf:
2845 9724
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-10-2021
Udløber:
26-10-2021
Kviknummer:
LJA-82795322
Jobtype:
Deltid
Studiejob
Arbejdsområde:
Media
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
14-12-2021
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
05-12-2021
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.