SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.912
1.912
 JOBS
Gem annonce
BDO Staut. revisionsaktieselskab

BDO Staut. revisionsaktieselskab

|
Nordjylland
|
Indrykket 15-09-2020

Statsautoriseret revisor eller studerende SR

BDO I HOBRO SØGER NYE MEDARBEJDERE
Statsautoriseret revisor eller studerende SR

Jobbet
Vi søger ambitiøse medarbejdere til at udføre rådgivnings- og revisionsopgaver samt regnskabsudarbejdelse inden for mange forskellige brancher, hvor dygtighed, branchemæssig dybde og indsigt, effektiv og klar rådgivning samt ambition om at blive bedre prioriteres højt.

Du vil få ansvaret for egne kunder, som du både selvstændigt, i samarbejde med kolleger og med assistance fra BDOs specialafdelinger vil servicere med fremadrettet og værdiskabende rådgivning inden for skat, revision og regnskab.

Vi møder vores kunder i øjenhøjde. Derfor er det vigtigt, at vores kolleger trives med de faglige udfordringer, der går hånd i hånd med tæt kundekontakt. Vi hjælper vores kunder med at navigere mod det, der skaber størst værdi for dem og deres virksomhed, og det stiller krav til både engagement og ansvarlighed i jobbet.

Som statsautoriseret revisor forventer vi, at du enten er uddannet SR eller studerer til det, og at du har minimum syv års erfaring med revision, regnskab og skat.

Primære opgaver:

  • Revisionsopgaver og -erklæringer
  • Udarbejdelse af årsrapporter og skattebilag
  • Rådgivning og assistance, hovedsageligt inden for skat, moms og regnskab
  • Ansvarlig for egen kundeportefølje.

Personlige kompetencer:

  • God til at kommunikere og skabe relationer i samarbejde med forskellige mennesker
  • Kender værdien af at være en god kollega og indgå i et team God til at bevare overblikket - også i pressede situationer
  • Fagligt nysgerrig og opsøgende i forhold til at erhverve ny viden og kompetencer
  • Tænker i udvikling for både kunden og BDO
  • Arbejder struktureret og analytisk og overholder deadlines.

Vi tilbyder
I BDO er det vores fornemmeste opgave at motivere og involvere dig som medarbejder og skabe et dagligt arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed og respekt. Du bliver del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver - både i det daglige og på længere sigt.

Vi vil være de bedste til det, vi laver, og derfor har vi høje forventninger til dig. Vores mål er, at du oplever gode karrieremuligheder og en fleksibel karrierestruktur. For at sikre understøttelse af vores overordnede strategi såvel som udvikling af de lokale kontorer har vi vores eget uddannelsescenter BDO Academy, som er en stor styrke for din udvikling.

BDO i Hobro er en del af BDO Danmark, der har 32 kontorer fordelt over hele landet og i alt mere end 1.300 medarbejdere. Dermed har du altid et stort fagligt netværk af specialkompetencer at trække på, både via BDOs rådgivning, revision, regnskab og Business Support for det private såvel som for det offentlige marked, via vores forretningsenheder Skat & Moms, Advisory med Consulting og Risk Assurance samt Corporate Finance. Herudover har du den faglige tyngde gennem BDOs interne netværk i Danmark og BDO International, der i alt tæller mere end 165 lande og 90.000 ansatte i verden.

Send os din ansøgning allerede i dag
Fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores kontor. Vi indkalder til samtaler løbende og håber på, at den rigtige kollega kan tiltræde hurtigst muligt.

Hør mere om stillingen, kontakt Michael Graversen på mobil 41 89 01 90 eller Thomas Nielsen på mobil 21 26 41 09. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvorfor du har lyst til at blive en del af BDO.

Ugentlig arbejdstid: Fuld tid

Ansættelsesstart: Snarest muligt

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet vores nye kollega.

Læs mere om os på www.bdo.dk


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Virksomhedsinformation
BDO Staut. revisionsaktieselskab
Jeppe Aakjærs Vej 10
9500 Hobro
Tlf:
9657 4827
Kontaktperson
Michael Graversen
Tlf:
4189 0190
Web:
Adresse
Jeppe Aakjærs Vej 10
9500 Hobro
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
15-09-2020
Udløber:
15-10-2020
Kviknummer:
LJA-81090024
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi
Gem annonce
Lignende job
Stepto A/S
Rebild, Nordjylland
Frist:
10-11-2020
Thisted Kommune
Thisted, Nordjylland
Frist:
25-10-2020
Job fra denne arbejdsgiver
Mariagerfjord, Nordjylland
Frist: 
15-10-2020
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.