SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.891
1.891
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Bukdahl Consulting

Bukdahl Consulting

|
Nordjylland
|
Indrykket 03-08-2020

Stærk CEO til markedsledende online sportsudstyr

Stærk CEO til markedsledende online sportsudstyr
BB Consulting v/Bjarne Bukdahl søger for Sport Equipment Scandinavia Frederikshavn

Erfaren direktørprofil med stærk økonomisk indsigt, der kan lede os igennem en kraftig vækstrejse. Der søges en driftsmand med kendskab til branchen, websalg og salg til store udvalgte kunder, der kan skalere og professionalisere en succesfuld e-commerce forretning til markant vækst.

Vores kunde, Sport Equipment Scandinavia er en sammenlægning af flere virksomheder, alle med en spændende udvikling med et samlet henblik på børsnotering. Samlet har alle været igennem en markant vækstfase, hvor omsætningen i dag er DKK 100 mio med forventet omsætning om 2 - 3 år på DKK 250 - 300. Der er i dag en stærk markedsposition på mange kendte sportsbrands BtB og direct customer sale. Vores hovedkontor med moderne lager er beliggende i Frederikshavn, hvorfra virksomheden også ledes. Konkurrencen på markedet er stærk, og fremadrettet er fokus på kontrolleret vækst og at udbygge positionen som ledende online aktør på det nordiske marked. Vi har kontorer i København, Stokholm og Oslo.

Med reference til bestyrelsesformand formår du at implementere selskabet i sammenlægning med flere virksomheder. Videreføre den positive vækst, samtidig med at du udvikler og modner forretningen med flere brands. En af dine hovedopgaver bliver derfor at skabe en stærk struktur, effektivisere og udvikle organisationen. Sidst men ikke mindst skal CEO indenfor de næste 1-2 år deltage i en børsnotering af koncernen, hvilket der med kendskab dertil vil være en fordel.

Vi har i dag 12-15 stærke brands og henvender os bredt i markedet. Du bliver ansvarlig for virksomhedens omsætning og resultat. Gennem sparring og motivation i samspil med bestyrelsesformanden, og dit lederteam udvikler du virksomheden dynamisk fremad. Du arbejder strategisk med planer og KPIer, og du sætter klare mål og skaber de rigtige rammer for at nå dem. Du evner samtidig at følge systematisk op og sikre finansiel stabilitet, hvor fokus på top- og bundresultater er essentiel. Du formår at kapitalisere investeringer samt løbende automatisere nøgleområder i forretningen. Du er entreprenør og skal leve, som var det din egen virksomhed.

Du har stor sportsinteresse og har sikkert brancheerfaring som CEO, COO eller som divisionsdirektør fra BtB- og BtC-virksomhed med eget lager og/eller e-commerce som en integreret del af salgsindsatsen. Alternativt kunne din erfaring være fra ren e-commerce/onlinehandel eller måske fra logistik-/distributionsvirksomhed. Det er essentielt, at du har en bred og solid erfaring fra flere funktionsområder og gerne fra flere virksomheder. Du er en stærk generalist, og har yderligere erfaring med at drive en forretning i konstant forandring og vækst. Du besidder derfor naturligt et stort eksekveringsgen og stort personligt drive. Du har en relevant videregående erhvervsøkonomisk og afsætningsmæssig uddannelse. Du forstår den interskandinaviske kultur og sprog samt taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau.

Du er en stærk leder med fokus på ledelse og evner den svære balance mellem at have overblik og agere strategisk og samtidig være eksekverende og hands on på gulvet. Du har altid fingeren på pulsen og formår på en afbalanceret måde i dagligdagen dels at udfordre og dels at stikke en finger i jorden og samarbejde med et aktivt investorteam. Du møder folk i øjenhøjde og går forrest for at gøre en forskel, men forstår også at være konsekvent, når der er behov for det.

At du bor i Nordjylland maks. 30 min. kørsel fra Frederikshavn er et absolut must for både dig og din familie. Så uanset hvor I bor i dag er dette et must i relation til at lede og integrere dig i virksomheden dens dna og kultur.

Du tilbydes en særdeles attraktiv stilling til en vækstrejse med højt til loftet og meget ambitiøse mål. Du vil få en dynamisk og foranderlig hverdag i en unik sports brand kultur, verden, hvor din opgave er at løfte virksomheden til de næste niveauer.

Bukdahl Consulting udvælger vores kandidater, og har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Bjarne Bukdahl på tlf: 2857 4984.

Send din ansøgning til:
gb@bukdahlconsulting.dk mærket: Stærk CEO 40122.

Det forventes at din ansøgning er motiveret og dedikeret denne stilling, samt CV er bilagt alle relevante eksamenspapirer, referencer etc.

Tiltrædelse efter aftale.

Rekvirer beskrivelse af virksomhed og business case, ved henvendelse til bb@bukdahlconsulting.dk eller på telefon til Bjarne Bukdahl.

Kontakt
Kontaktperson
Bjarne Bukdahl
Tlf:
2857 4984
Adresse
Enggårdstoften 18
7120 Vejle Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-08-2020
Udløber:
02-09-2020
Kviknummer:
LJA-80781791
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Detail- og engroshandel,
Ledelse
Lignende job
Rebild Kommune
Rebild, Nordjylland
Frist:
05-10-2020
Rebild Kommune
Rebild, Nordjylland
Frist:
12-10-2020
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.