SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.707
2.707
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Folkekirkens Hus

|
Nordjylland
|
Indrykket 21-05-2022

Spændende job i spændende virksomhed

Administrativ medarbejder ved Folkekirkens Hus

 

Spændende stilling som administrativ medarbejder ved Folkekirkens Hus er ledig til besættelse 1. august 2022 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Folkekirkens Hus har eksisteret i 6 år og har til huse i Aalborg centrum på Gammel Torv lige ved siden af Budolfi kirke. Vi er et travlt hus, og derfor skal du forvente, at der hele tiden er mange bolde i luften.

Der er mange forskellige arbejdsopgaver, da husets ansatte kun består af 6 medarbejdere: En direktør, to tekniske servicemedarbejdere, en administrativ medarbejder, en deltids køkkenmedhjælper og en deltids rengøringsassistent. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde i et team, hvor hver medarbejder selvfølgelig har sine arbejdsopgaver, men hvor det også er vigtigt at kunne være pragmatisk. Hvem der løser hvilke opgaver, er i princippet ligegyldigt. Bare de bliver løst.

Blandt de mange opgaver vil være:

  • Regnskab og økonomistyring (VIGTIGT!)
  • Administrativ sagsbehandling
  • Bookingsystem (Outlook)
  • Sekretær for direktøren ved Folkekirkens Hus
  • Mødeforberedelse ved Forretningsudvalgs- og bestyrelsesmøder
  • Billetsalg (gerne kendskab til Place2Book)
  • Webside vedligehold (www.folkekirkenshus.dk)
  • Telefonpasning
  • Arkivering

Du vil få kontor i Folkekirkens Hus. Du refererer til direktøren ved Folkekirkens Hus, men du vil komme til at arbejde meget selvstændigt. Der kan blive tale om aften- og weekendarbejde, men det forekommer sjældent.

Vi forventer at:

  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt
  • Du ikke er bange for udfordrende opgaver
  • Du har relevant uddannelse og erfaring
  • Du er struktureret og initiativrig
  • Du er fleksibel
  • Du kan holde mange bolde i luften på samme tid
  • Du har gå-på mod
  • Du har let ved at samarbejde
  • Du gerne vil møde nye og forskellige mennesker hver dag
  • Du har et kvikt hoved og et godt humør
  • Du har forståelse for arbejdet i det folkekirkelige regi

Vi stiller ikke krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men en baggrund som HHX’er med efteruddannelse og erfaring inden for økonomi og regnskab kunne være en indgang til jobbet. Kendskab til – og praktisk erfaring med – regnskabsføring, budgetlægning og udarbejdelse af årsregnskab i folkekirkelig regi (FLØS) vil være en stor fordel.

Ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation – Det Statslige Område (OAU’s Fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen indgået mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK), samt protokollat til organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (folkekirken). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Ansøgere uden en erhvervsuddannelse indplaceres i løngruppe 1. Årslønnen udgør 252.434,00 kr. Der kan efter omstændighederne indgås aftale om indplacering i løngruppe 2.

Ansøgere med en erhvervsuddannelse indplaceres i løngruppe 2, sats I eller II, eventuelt løngruppe 3, sats I. I løngruppe 2 udgør årslønnen på sats I 286.553,00 kr., mens årslønnen på sats II udgår 306.364,00 kr. I løngruppe 3 udgør årslønnen på sats I 323.358,00 kr.

Alle beløb er i nutidskroner pr. 1. oktober 2021.

Der kan efter omstændighederne indgås aftale om kvalifikations- og/eller funktionstillæg.

 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør ved Folkekirkens Hus Henrik Thorngaard på tlf. 4283 3838 eller på mail: henrik@folkekirkenshus.dk

Ansøgning sendes til samme på mail senest d. 13. juni kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 25.

 

 

[Folkekirkens Hus er et folkekirkeligt eksperimentarium – et moderne forsamlingshus - der afholder arrangementer og aktiviteter, som henvender sig til såvel den brede befolkning som til folk, der har deres daglige virke i folkekirken. Læs meget mere om huset og husets mange aktiviteter på www.folkekirkenshus.dk]

 

Kontakt
Kontaktperson
Henrik Thorngaard
Tlf:
98121313
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-05-2022
Kviknummer:
LJA-83638279
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Økonomi,
Ledelse
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.