Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Social- og sundhedshjælper/-assistent i dagvagt til Ældrecenter Bålhøj - barselsvikariat
Drømmer du om et arbejde, hvor du kan være med til at sprede smil og hjælpe mennesker omkring dig til en bedre hverdag? Og har du lyst til at være en del af vores team, hvor vi lægger vægt på et godt kollegialt sammenhold? Så har vi stillingen til dig.
Stillingen, som er et barselsvikariat, er ledig pr. 1. marts 2022 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid er fleksibel, alt efter hvad vi aftaler. Der er rullende afspadsering af søndagstillæg. Du skal regne med at arbejde hver 2. weekend.
Som dagvagt, på Ældrecenter Bålhøj, har du god mulighed for at sætte dit præg på planlægningen af opgaverne og for at lære dine kollegaer godt at kende:
På vores arbejdsplads får du:
- En hverdag med spændende udfordringer, hvor du får mulighed for at bruge dine kompetencer. Sammen med en kollega har du ansvaret for 8 beboere. Opgaverne vil være fysisk og psykisk pleje, måltider, aktiviteter og kontakt med pårørende.
- Et godt kollegialt samarbejde, hvor vi er gode til at drage omsorg for hinanden, og vi prioriterer at mødes på tværs af vagtlagene
- En hverdag hvor arbejdet med mennesker skaber variation og uforudsigelighed i dine vagter. Der er ikke to dage, der er ens.
- Mulighed for at arbejde med god dokumentationspraksis. Kender du ikke vores system Cura, får du oplæring i det.
- Mulighed for at bruge din humoristiske sans og bidrage til et godt arbejdsmiljø sammen med faglig dygtige og motiverede kollegaer
Om os:
Ældrecenter Bålhøj er centralt beliggende i Tårs, med 40 beboere fordelt på 5 afdelinger, hvoraf ét er et skærmet afsnit.
Det er et sted med nogle skønne beboere, engageret personale og en leder, der støtter op om det hele.
Vi lægger vægt på en god introduktion af nye medarbejdere til vores arbejdsplads.
Vi har derudover fokus på at skabe et fælles grundlag for vores løsning af de daglige opgaver omkring beboerne. Det er blevet til vores kerneopgave, som lyder:
”At sikre at beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv.”Vi er bredt repræsenteret indenfor mange faggrupper både på centret og tværfagligt. På Ældrecenter Bålhøj vil du bl.a. møde sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social-og sundhedshjælpere, sygehjælpere, aktivitetsmedarbejder, husassistenter, planlægger og teknik- og servicemedarbejder.
Der er et tæt samarbejde med demenskonsulent, udekørende primærsygepleje, musikterapeut, diætist, plejehjemslæge, fysioterapeut og øvrige terapeuter, psykiatrisk sygeplejefaglig konsulent, speciallæger og sygehus.
Vi håber, du har lyst til at være vores kommende kollega og ser frem til at modtage din ansøgning.
Hvis du er interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Bang-Andersen på tlf. 72335251/20584366 eller planlægger Pernille Fuglsang Jensen tlf. 72335250.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her:
Røgfri arbejdstid Send ansøgning online. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.