Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Slagterlærlinge til Tican Fresh Meat A/S Thisted

Slagterlærlinge til Tican Fresh Meat A/S, Thisted
Vi søger friske og engagerede lærlinge og voksenlærlinge med opstart i februar 2021. Alle kan
skære i kød. Men de færreste gør det rigtigt. Som slagter træder du ind i en stolt tradition, hvor
du lærer håndværket og teknikkerne.
Vi tilbyder
- En helt nyudviklet slagteruddannelse med høj faglig kvalitet fra start til slut, der giver dig et
solidt fundament for din fremtid
- Det starter med et spændende grundforløb, hvor du lærer faget helt fra bunden. Det samlede
uddannelsesforløb er på 3 år, og er en blanding af skole og praktik. Undervisning i f.eks. lean og
procesoptimering samt samfundsfag. Du får en attraktiv løn under hele forløbet
- Dit uddannelsesforløb er nøje beskrevet i din elevplan. Du har hele tiden en plan for din
udvikling
Efter endt uddannelse åbner der sig en række karrieremæssige muligheder for enten fast
arbejde eller videreuddannelse i mange forskellige retninger indenfor produktion og fødevarer.
F.eks. slagtermester, driftsleder, ansat i slagterafdelingen i supermarkeder, butiksslagter, procesteknolog m.v.
Du får
- de bedste forudsætninger for at blive en rigtig dygtig slagter
- et arbejds- og uddannelsesfælleskab med andre lærlinge, hvor sammenhold og gode
oplevelser er en del af hverdagen. F.eks. mulighed for deltagelse i SkillsDenmark, studietur til
udlandet m.m.
Vi forventer
- at du brænder for at levere et godt stykke arbejde
- at du er arbejdsom og mødestabil
- at du som minimum er 16 år og har gennemført 9. eller 10. klasse
- at du har ordenssans, og at du trives i en aktiv og humørfuld afdeling med plads til
forskelligheder
- at du er seriøs omkring din uddannelse og har en naturlig lyst til at lære noget nyt
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til lærlingeansvarlig Kenneth Hansen,
tlf. 2338 3366.
Ansøgning
Send din ansøgning via job@tcan.dk eller ring og bliv skrevet op på telefon nr. 2338 3386,
senest den 18. januar 2021.
Tican Fresh Meat A/S er lokalt kendt ud over alle grænser. Læs mere på hjemmesiden
www.tican.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tican er en international fødevarevirksomhed med produktion og salg af fersk og frosset svinekød til
detail- og industrikunder. Vi har specialiseret os i svineslagtning, opskæring og udbening og har fokus
på en dynamisk og fleksibel service over for leverandører og aftagere. Som en førende dansk fødevarevirksomhed tilbyder Tican et bredt sortiment af svinekødsprodukter til kunder i en lang række lande.
Ticans produkter bliver fremstillet på vore virksomheder i Danmark og lever op til de strengeste krav til
fødevaresikkerhed. Tican har en årlig produktion på 3,8 mio. svin. Det gør os til Danmarks andenstørste
slagteri - og vi er i stadig vækst.