SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
3.264
3.264
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus

|
Nordjylland
|
Indrykket 24-01-2022

Skarp UX'er med lyst til at skabe medier i verdensklasse

Elsker du design, brugervenlighed og de processer, der fører dertil? Er du god til at sætte dig ind i brugernes behov? Så er det lige dig, vi søger til Danmarks mest ambitiøse mediehus.

Om stillingen

Som vores nye UXer bliver du en essentiel del af vores kompetente og dedikerede team i IT Udvikling.  Omdrejningspunktet i din rolle bliver at skabe verdenskIasse medier i spændingsfeltet mellem Product Managers og udviklerteamet. Du bliver med andre ord omdrejningspunktet mellem brugerne, design og software.

I tæt samarbejde med vores kommercielle afdeling er du med til at understøtte, at Det Nordjyske Mediehus' medieaktiviteter løbende forbedrer og optimerer grundlaget for digital annoncering på alle platforme.

Du sætter en ære i at oversætte vores kunders behov til konkrete forretningsorienterede løsninger, som skubber vores produkter i en moderne og nytænkende retning med din forståelse for målgrupper, kundebehov, research, prototyping og bruger-test.

Med afsæt i Design Thinking foretager du analyser af brugeradfærd og genererer konkrete løsningsforslag, og du medvirker til facilitering af Design Sprints, hvor du definerer, prototyper og tester idéer med brugere. Et moderne og innovativt grafisk design er en naturlig del af processen da vi designer medier til nordjyderne.

Du får en unik mulighed for at opbygge et UX-mindset / UX-way of work i Det Nordjyske Mediehus, da én af dine vigtigste opgaver bliver at udbrede og udvikle UX-konceptet i organisationen.

UX'er med værktøjskassen i orden

Du er uddannet UX-designer, artdirector, multimediedesigner eller har anden relevant uddannelsen med et digitalt fokus. Det vigtigste er, at du har indgående kendskab og erfaring med UX/UI-design til responsive web og gerne apps. Du elsker design og brugervenlighed og samspillet mellem de to.

Du har helt sikkert et par års UX-erfaring i bagagen. Du har arbejdet med facilitering af iterative brugerorienterede designprocesser f. eks. design sprint og kvalitative brugerundersøgelser.

Du har en grundlæggende teknisk forståelse af HTML og CSS. Du arbejder selvsikkert i et eller flere værktøjer til design f. eks. Figma, Adobe XD eller Sketch. Du har gerne erfaring med prototyping f. eks. i InVision, Marvel, Axure eller Adobe XD.

Du beskriver dig selv som en udadvendt, konstruktiv og kompetent sparringspartner for både kollegaer og kunder. Du er en skarp og idérig kommunikator mundtligt, skriftligt og i skitseform og så har du et kreativt mindset, er positiv og drives af en brændende lyst til at involvere dig og dele din UX-viden.

Vi tilbyder

Du får dygtige og professionelle kolleger med stor indsigt i branchen, som brænder for det, de laver. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsklima med respekt for hinanden og vores værdier: Åbne, Modige, Passionerede og Ordentlige.

Vi arbejder i et agilt og innovativt miljø med højt til loftet og med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og ikke mindst stor fleksibilitet i hverdagen.

Vi er vores sociale ansvar bevidst, og har fokus på, at arbejdsmiljøet er optimalt og undersøger løbende medarbejdertilfredsheden, da vores ambition er er at være Danmarks bedste arbejdsplads. Samtidig har vi etableret en række medarbejdertilbud, der har til hensigt, at sikre medarbejdernes fysiske, psykiske og sociale trivsel, både på arbejdet og i fritiden.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Forretnings IT Kathrine Brockdorff Heiberg på tlf. 2843 4876 eller mail kbh@dnmh.dk.

Ansættelsesvilkår
Gode ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer. Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Aalborg. Der er tre måneders prøvetid i stillingen.

Søg stillingen

Send ansøgning og CV i PDF-format mrk. UX-designer til personale@dnmh.dk senest 6. februar 2022. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning.

Det Nordjyske Mediehus ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Det Nordjyske Mediehus er et moderne og innovativt mediehus, der skaber viden og sammenhold mellem mennesker. Vi er Nordjylland og Nordjylland er os. Vi oplyser, engagerer og inspirerer nordjyderne på relevante platforme. Vi sørger for perspektiv og er tæt på nordjydernes liv og er en del af det samfund, de færdes i, og det, de beskæftiger sig med. Det Nordjyske Mediehus er med opstart den 2. januar 1767 den næstældste medievirksomhed i Danmark og beskæftiger på nuværende tidspunkt cirka 650 medarbejdere fordelt over en lang række forskellige faggrupper.

Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for at give kunderne en god oplevelse er, at vi, der arbejder hos Det Nordjyske Mediehus, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor bliver der lagt stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner og derfor støtter og udfordrer vi hinanden hos Det Nordjyske Mediehus. Vi skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.

For yderligere information om Det Nordjyske Mediehus se www.detnordjyskemediehus.dk

Kontakt
Kontaktperson
Kathrine Brockdorff Heiberg
Tlf:
2843 4876
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
24-01-2022
Udløber:
06-02-2022
Kviknummer:
LJA-83276022
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
05-06-2022
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
30-05-2022
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
25-05-2022
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
03-06-2022
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
01-06-2022
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.