SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.705
2.705
 JOBS
Gem annonce
Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus

|
Nordjylland
|
Indrykket 08-07-2021

Servicetekniker

Har du hænderne godt skruet på? Brænder du for at få teknikken til at spille? Så har du muligheden for at gøre en forskel som servicetekniker hos Det Nordjyske Mediehus.

Distributionen i Det Nordjyske Mediehus varetager omdeling på både Morgennet og Reklamenet. Morgennettet er omdeling af dagblade, pakker, breve og magasiner tidligt om morgenen 365 dage om året. Reklamenettet er omdeling af ugeaviser og reklamer én gang om ugen.

I pakkeriet har vi travlt. Vi omdeler rigtig mange produkter og ser blandt andet en stor vækst i pakker. For den rigtige kandidat giver dette muligheden for at være med i en rigtig spændende udvikling.

Om stillingen
Som servicetekniker vil du være den der sikrer at vores pakkerimaskiner kører. Du vil blive den tekniske specialist på maskinerne og vil sørge for den løbende service og vedligehold på maskinparken samt udbedre fejl på maskinerne. Du vil være den der har kontakten til leverandøren af de maskiner vi anvender.

Du vil også få en rolle i det daglige arbejde i pakkeriet hvor du vil indgå i løsningen af de daglige opgaver. Derudover vil du skulle koordinere det daglige arbejde, oplære nye medarbejdere samt sikre administrative opgaver i samarbejde med dine kollegaer.

Om dig
Du har erfaring med at udføre serviceopgaver på maskiner/pakkeriudstyr. Du har muligvis erhvervserfaring fra pakkeri eller lager. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig, bare du har hænderne skruet godt på.

Du er vant til at arbejde med IT og bliver ikke afskrækket af administrative opgaver.

Du har som minimum kørekort B samt truckcertifikat. Hvis du har farligt gods bevis er det fint, men ikke et krav.

På det personlige plan er du selvstændig, struktureret og serviceminded. Du trives i en til tider travl, omskiftelig og tempofyldt hverdag. Du er fleksibel i forhold til dine arbejdstider og er villig til at gøre en ekstra indsats, når jobbet kræver det.

Om os
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode arbejdsforhold, højt humør, optimisme og store ambitioner. Du får et spændende job med afvekslende opgaver og stor kontaktflade.

Vi tilbyder dig også at blive en del af en velkørende afdeling med gode kolleger og en arbejdsplads, hvor vi er erklæret åbne, modige, ordentlige og passionerede.

Ansættelsesvilkår

Gode ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer. Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Aalborg. Der er 3 måneders prøvetid.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@dnmh.dk senest 8. august 2021 og mrk. ansøgningen servicetekniker.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte logistikchef Christian Fabricius på tlf. 2970 2025 eller chf@dnmh.dk.

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning.

For yderligere information om det Nordjyske Mediehus se https://dnmh.dk/

Det Nordjyske Mediehus ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Det Nordjyske Mediehus er et moderne og innovativt mediehus, der skaber viden og sammenhold mellem mennesker. Vi er Nordjylland og Nordjylland er os. Vi oplyser, engagerer og inspirerer nordjyderne på relevante platforme. Vi sørger for perspektiv og er tæt på nordjydernes liv og er en del af det samfund, de færdes i, og det, de beskæftiger sig med. Det Nordjyske Mediehus er med opstart den 2. januar 1767 den næstældste medievirksomhed i Danmark og beskæftiger på nuværende tidspunkt cirka 650 medarbejdere fordelt over en lang række forskellige faggrupper.

Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for at give kunderne en god oplevelse er, at vi, der arbejder hos Det Nordjyske Mediehus, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor bliver der lagt stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner og derfor støtter og udfordrer vi hinanden hos Det Nordjyske Mediehus. Vi skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Virksomhedsinformation
Det Nordjyske Mediehus
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Tlf:
9935 3535
Kontaktperson
Christian Fabricius
Tlf:
2970 2025
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-07-2021
Udløber:
08-08-2021
Kviknummer:
LJA-82361401
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Industri & Håndværk
Gem annonce
Lignende job
Rhino System A/S
Aalborg, Nordjylland
Frist:
11-08-2021
Go-Fish v/George sobschak
Nordjylland
Frist:
29-08-2021
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
15-08-2021
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
12-08-2021
Nordjylland
Frist: 
10-08-2021
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.