Salling Efterskole søger forstander

Salling Efterskole søger en empatisk, tydelig og visionær forstander med
tiltrædelse pr. 1. august 2021 eller snarest derefter.
Har du drive, hjerte og sjæl til at bære Salling Efterskole ind i fremtiden?
Har du evnen og lysten til sammen med en engageret medarbejderstab
at sætte retningen for en traditionsrig skole, dens personale og elever?
Verdens bedste arbejdsplads
Har du mod på at stå i spidsen for en almen efterskole, hvor fællesskab,
medmenneskelighed og udvikling af det hele menneske er i fokus, så
har vi drømmejobbet til dig. Jobbet indeholder store frihedsgrader både
pædagogisk, praktisk og strategisk. Skolen har gode fysiske og læringsmæssige rammer for et godt efterskoleliv, og i 2018 blev skolen udvidet
med nye undervisningslokaler.
På Salling Efterskole er der plads til nytænkning og udvikling. Samtidig
har skolen formået at bibeholde de grundlæggende traditioner og den
gamle ånd, hvilket giver stedet ro og stabilitet. Vi tror på en skole, som
er elevens andet hjem, og hvor hjælpsomhed, ansvarlighed, fællesskab
og tolerance er nøgleord i hverdagen.
Er du vores nye leder i Familien Salling?
Som øverste leder har du ansvaret for at sikre et stærkt ledelsesteam,
og udarbejde en langsigtet strategi sammen med bestyrelse og medarbejdere. Du har ansvaret for opgavefordeling, organisering samt for at
videreføre og udvikle efterskolens pædagogiske praksis.
Du er skolens ansigt indad og udadtil, og derfor er du indstillet på at
være synlig og nærværende på skolen. Vi ønsker, at du bosætter dig på
skolens område eller inden for rimelig afstand for at understøtte skolens
hjemlighed. Skolen stiller en forstanderbolig til rådighed. Du er klar til at
være en del af Familien Salling og kan se dig selv i stillingen mange år
frem.
Praktisk
Løn - og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftale for ledere
ved Frie Grundskoler m.v. af 16. april 2019. Der er mulighed for at forhandle resultatløn med bestyrelsen ved opnåelse af fastsatte mål.
Har du spørgsmål eller interesse i en rundvisning ring eller SMS til
bestyrelsesformand Henrik Søgaard Kristensen. tlf.: 2280 9280.
Ansøgning med CV, relevante bilag og referencer sendes senest d. 28/1-21 på mail: nyforstander@salling-efterskole.dk.
Forventninger
Du er:
- Handlekraftig, innovativ og uddelegerende med blik for at bringe medarbejdernes kompetencer i spil.
- Strategisk tænkende.
- Tydelig og klar i din kommunikation til
alle målgrupper, og du forstår at samle
personalet på tværs af alders- og faggrupper, og skabe fælles retning.
- En holdspiller, som tør at gå forrest og
evner at få alle med.
- God til at formidle dine budskaber og
du kan tegne skolen udadtil.
Du kan:
- Lede strategisk og på driftsniveau. Ledelseserfaring er ikke et must, men du
har lyst til videre uddannelse.
- Holde overblikket i skolens hverdag, og
forholde dig konstruktivt og løsningsorienteret til pædagogiske, praktiske og
strukturelle udfordringer.
- Skabe netværk og synlighed både lokalt, nationalt og i efterskolelandskabet.
Du har:
- Pædagogisk- og/eller undervisningserfaring.
- Sans for økonomi.
- Kendskab til efterskoleverdenen.
- Hjertet på rette sted.
Ansøgningsfrist:
28. januar 2021
Indledende samtaler:
d. 10. + 11. februar
Om os:
Skolen er beliggende i Jebjerg ved
Skive og er en grundtvigsk efterskole med 166 elever på 9. og 10.
klassetrin og 32 ansatte.
Eleverne har boglig undervisning,
fællesgymnastik, fællestime og
kan vælge mellem otte forskellige
linjefag. Skolen har en sund økonomi, en solid lokal opbakning og
fejrer 100-års jubilæum i 2021.
www.salling-efterskole.dk