SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.962
1.962
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

OLIVIA DANMARK A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 21-01-2020

Relationsskabende hjælper til kvinde i Aalborg

Respiratoriske opgaver og samarbejde

I Aalborg Øst bor en ung kvinde med sin hund. På grund af en medfødt sygdom har den unge kvinde brug for respiratorisk overvågning døgnets 24 timer.

Udover opgaver omkring den respiratoriske overvågning, og rengøring af udstyr dertil, kan der forekomme opgaver i form af rengøring samt støtte til personlig pleje.

En stor del af jobbet er desuden at støtte kvinden og få hendes hverdag til at fungere. To af ugens dage skal kvinden i skole, hvor man følger med.


Løn, vagtrul og oplæring

Stillingen består af 12 timers vagter i tidsrummet kl. 08.00-20.15 og kl. 20.00-08.15 med vågne nattevagter pga den respiratoriske overvågning.

Du skal kunne arbejde med både dag- og nattevagter. Stillingen er på i alt 30 timer, hvilket svarer til to 12 timersvagter om ugen samt en 18 timers rådighedsvagt.

Vagterne fordeles i en 7 ugers rulleplan, så du kender dine vagter i god tid i forvejen. Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.

Teamet forventes at være selvdækkende, så du skal have mulighed for at træde til hvis en kollega er syg eller ønsker fri.


Supervision, personalemøder og teamleder
Olivia Danmark tilbyder dig et job i et stærkt team og en fast teamleder, du kan sparre med og som holder personalemøder med teamet hver måned.

Der vil på personalemøderne med jævne mellemrum være deltagelse af relevante samarbejdspartnere. Teamet får tilbudt supervision efter behov. Du kan desuen deltage på undervisningen på Olivia Academy i kommunikation og konflikthåndtering.


Empati, integritet og fingerspidsfornemmelse

Til teamet søger vi dig, som har lyst til og sans for at arbejde med empati og respekt for den unge kvinde. Lige så vigtigt er det, at du kan arbejde med respekt for egne grænser og integritet, samt en forståelse for vilkårene og aftalerne i ordningen.

Du vil være en del af et team og have en fast teamleder, men du arbejder alene, når du er på vagt. Derfor skal du trives med det og hvile rigtig godt i dig selv og de beslutninger du træffer. Du skal også trives i eget selskab, da du vil tilbringe en stor del af tiden på hjælperværelset for dig selv.

Der er ikke krav om en specifik uddannelse og du vil få en grundig oplæring i det respiratoriske, som vil foregå både på Respirationscenter Vest, Skejby og i hjemmet.

Du skal til gengæld have særligt stærke samarbejdsevner til samarbejdet med kvinden.

Kørekort er en forudsætning, da du skal kunne køre med kvinden på ture ud af huset i hendes bil.


Ansøgning og kontakt

Ansøg stillingen hurtigst muligt og gerne i dag. Vi afholde samtale i Ålborg tirsdag 22 januar i dagtimerne.

Vi ser frem til at høre fra dig.



Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
88887171
Adresse
9220 Aalborg Øst
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-01-2020
Kviknummer:
LJA-78997187
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialvæsen,
Sundhed
Lignende job
Thisted Kommune
Thisted, Nordjylland
Frist:
16-03-2020
Thisted Kommune
Thisted, Nordjylland
Frist:
27-02-2020
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
28-02-2020
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.