Vil du være en del af en regnskabsafdeling, hvor alle tæller? Du har nu mulighed for at blive en del af Det Nordjyske Mediehus store fællesskab, vi mangler nemlig en holdspiller for at blive fuldtallige.
En alsidig hverdag i Det Nordjyske Mediehus økonomiafdeling
Stillingen som regnskabsmedarbejder er placeret i koncernens økonomifunktion i Aalborg, hvor du bliver del af en dynamisk arbejdsplads og et dygtigt team.
Vi løser regnskabsmæssige opgaver for alle selskaber i Det Nordjyske Mediehus-koncernen, så du vil opleve en hverdag med stor kontaktflade og afvekslende opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil være daglig bogføring i finans-, debitor- og kreditorbogholderi. Herudover fakturering, rykkerkørsler, inkassobehandling, afstemninger samt diverse ad hoc opgaver. Du kan også forvente en del besvarelse af henvendelser både på mail og telefon fra interne og eksterne kunder.
Hvad tilbyder du os?
Du er uddannet indenfor kontor/økonomi og har flere års erfaring som regnskabsmedarbejder - gerne fra en større virksomhed. Vi ser gerne, at du:
- er serviceminded
- er ansvarsfuld og har gode samarbejdsevner, men også kan arbejde selvstændigt
- arbejder vedholdende og har en systematisk og struktureret tilgang til arbejdsopgaverne
- trives med deadlines og kan bevare overblikket
- har flair for IT
Vi benytter Microsoft Dynamics 365 Business Central som økonomisystem. Erfaring med dette samt med Continias produkter, specielt Document Capture og Expense Management vil være en klar fordel.
Du bedes i din ansøgning specifikt anføre hvilke områder i ovenstående du tidligere har beskæftiget dig med og i hvilken grad.
Vi tilbyder
Når du træder ind ad døren hos Det Nordjyske Mediehus, bliver du en del af et stort fællesskab. Du får dygtige og passionerede kolleger, der brænder for det, de laver og inspirerer hinanden til samarbejde på tværs. Vi arbejder i et uformelt og innovativt miljø med højt til loftet og fleksibilitet i hverdagen.
Du vil hurtigt opleve, at vi har en ambition om at være det mest attraktive mediehus i Danmark. Vi arbejder nemlig aktivt for at sikre et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø, ligesom vi er vores sociale ansvar bevidst. Vi tager løbende temperaturen på vores medarbejderengagement med fokus på at fastholde en høj trivsel og arbejdsglæde.
Hos os er der plads til, at du kan udvikle dig. Vi har en strategisk ambition, der går hånd i hånd med kompetenceudvikling og en stærk lærings- og samarbejdskultur baseret på dialog og feedback. Du får desuden adgang til en lang række medarbejdertilbud, blandt meget andet kan du deltage i vores sociale- og sundhedsfremmende aktiviteter.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Mia T. Holt på mail mth@dnmh.dk eller mobil 2025 4184.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer samt pensionsordning. Stillingen er på 30 - 37 timer alt efter hvad vi aftaler. Arbejdsstedet er i Aalborg i vores nye mediehus på Aalborgs havnefront. Adressen er Østre Havnegade 63-65, 9000 Aalborg. Der er 3 måneders prøvetid.
Søg stillingen
Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side.
Ansøgningsfristen er den 23. februar 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9.
Det Nordjyske Mediehus ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Vi gælder os til at modtage din ansøgning.
Vi er Nordjylland og Nordjylland er os
Gennem et uafhængigt, frit og dynamisk mediehus binder vi hver dag et levende Nordjylland sammen med oplysende og engagerende indhold og inspirerende initiativer. Sammen er vi fællesskabere af Danmarks stærkeste region, og vi har en klar forventning om, at de medarbejdere, vi ansætter, også brænder for at være nordjyske fællesskabere.
Det Nordjyske Mediehus rummer brands som NORDJYSKE, Vigeur, radiokanalen ANR, de lokale nyhedsmedier LigeHer.nu og aalborg:nu samt godt 20 lokalaviser, der tilsammen dækker næsten hele Nordjylland. Med afsæt i vores værdier - åbne, modige, ordentlige og passionerede - bygger vi vores virksomhed på at være markedsleder på tre områder: Lokale medier i Nordjylland, nichemedier i Danmark og erhvervsmedier i Skandinavien.
Du kan læse mere om os på www.detnordjyskemediehus.dk
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk