Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Redaktionschef til stor lokalredaktion i Hjørring

Det Nordjyske Mediehus

Hjørring, Nordjylland

Fuldtid
Kontakt
Det Nordjyske Mediehus
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Tlf
9935 3535
Kontakt
Karen Edelmann Keinicke
Tlf
22491208
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-07-2022
Udløber
14-08-2022
Kviknummer
LJA-83819305
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Media

Vil du stå i spidsen for at skabe fremtidens lokaljournalistik på toppen af Danmark? Og er du personaleleder med stort P? Nu har du chancen for at blive redaktør for en af de bedste lokalredaktioner i Danmark.

I Det Nordjyske Mediehus er vi fair og ordentlige i vores journalistik, men vi er også modige og tør sætte fingeren dér, hvor det gør ondt. Altid med det mål at gøre Nordjylland til et bedre sted. Vi kalder det at være fællesskabere. Og som vores nye redaktionschef får du netop muligheden for at stå i spidsen for en redaktion, der går forrest med digital lokaljournalistik, som både er kritisk, nærværende og underholdende.

Vi søger en redaktionschef, der brænder for at få det daglige ledelsesansvar for et velfungerende hold på ti journalister og en journalistpraktikant. Vi er flittige, fyldt med godt humør og opsatte på at være de bedste lokalreportere herhjemme. Du får base på redaktionen, der ligger centralt i Hjørring. Herfra dækker vi Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø kommuner.

Din vigtigste opgave bliver at lede redaktionen endnu mere ind i den digitale transformation ved hjælp af data og forståelse for digital formidling både på Nordjyskes egne nyhedssites, i nyhedsbreve og på de sociale medier. Journalistikken i Det Nordjyske Mediehus er drevet af data og af viden om nordjyderne og vores målgruppe, og vi vil med ansættelsen af en ny redaktionschef sætte yderligere skub i arbejdet med de digitale kompetencer på Vendsyssel-redaktionen.

Den daglige opgave for redaktionen består primært i at opstøve nyheder og sætte dem i perspektiv. Målet er at være først, så læserne ved, hvor de bliver opdateret, men også bedst, så der er viden at hente, når læserne er inde på nordjyske.dk. Vi har nemlig de 35-54-årige som primær målgruppe, og vi skal gøre os umage med vores journalistik for at være relevante for dem.

Sideløbende ønsker vi at holde folk ajour med nærlokale historier inden for emner som shopping, mad og drikke samt talk of town. Disse historier publiceres i vores ligeher.nu-univers, som er en del af lokalavis-forretningen i Det Nordjyske Mediehus. Her vil du også i din rolle have flere snit- og samarbejdsflader i det daglige.

Du får et udfordrende lederjob med højt til loftet og rig mulighed for at sætte dit personlige præg på stillingen. Du bliver samtidig en del af den redaktionelle ledelse i Det Nordjyske Mediehus. Her får du et team af gode lederkolleger, der i en atmosfære af ambitioner, ærlighed og højt humør arbejder tæt sammen og vægter sparring på tværs.

Kompetent personaleleder med journalistisk flair
Du er personaleleder med stort P. Du kan lide at arbejde sammen med andre og være med til at udvikle mennesker. Du ved, at medarbejdere, der trives, leverer bedst. Derfor er du god til at inspirere, lytte og sparre. Men du tør også stille krav og sætte retning ud fra den strategiske retning.

Du tager ansvar for at prioritere kræfterne, så vi holder en høj og jævn produktion af stærke historier. Du går som en selvfølge selv til tasterne for at bidrage, når det er nødvendigt, og historien kræver det. Du har en god næse for nyheder, kan opbygge dit eget netværk og vil gerne være Nordjyskes ansigt udadtil i Vendsyssel.

Du forstår også at læse og anvende data og har et digitalt mindset. Vi vil lave journalistik, der dur. Derfor måler vi kvaliteten af vores indhold, og vi har indarbejdet data i de redaktionelle udviklingssamtaler for hele tiden at kunne blive bedre.

Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring og meget gerne med en baggrund inden for journalistikken eller mediebranchen.

Vi tilbyder
Når du træder ind ad døren hos Det Nordjyske Mediehus, bliver du en del af et stort fællesskab. Du får dygtige og passionerede kolleger, der brænder for det, de laver og inspirerer hinanden til samarbejde på tværs. Vi arbejder i et uformelt og innovativt miljø med højt til loftet og fleksibilitet i hverdagen.

Du vil hurtigt opleve, at vi har en ambition om at være det mest attraktive mediehus i Danmark. Vi arbejder nemlig aktivt for at sikre et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø, ligesom vi er vores sociale ansvar bevidst. Vi tager løbende temperaturen på vores medarbejderengagement med fokus på at fastholde en høj trivsel og arbejdsglæde.

Hos os er der plads til, at du kan udvikle dig. Vi har en strategisk ambition, der går hånd i hånd med kompetenceudvikling og en stærk lærings- og samarbejdskultur baseret på dialog og feedback. Du får desuden adgang til en lang række medarbejdertilbud, blandt meget andet kan du deltage i vores sociale- og sundhedsfremmende aktiviteter.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Karen Edelmann Keinicke på mail: kek@dnmh.dk eller mobil 22 49 12 08. Grundet sommerferie kan der være forsinket svartid i løbet af juli, men tøv ikke med at ringe eller sende en mail.

Dine ansættelsesvilkår
Vi håber, du kan starte i jobbet pr. 01.10.2022.

Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer.

Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Hjørring. Der er tre måneders prøvetid.

Søg stillingen
Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side.

Ansøgningsfristen er 14.08.2022

Vi forventer at holde samtaler løbende over sommeren, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Du kan forvente at blive inviteret til at besvare en personprofil i forbindelse med en evt. 2. samtale.

I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vi er Nordjylland og Nordjylland er os
Gennem et uafhængigt, frit og dynamisk mediehus binder vi hver dag et levende Nordjylland sammen med oplysende og engagerende indhold og inspirerende initiativer. Sammen er vi fællesskabere af Danmarks stærkeste region, og vi har en klar forventning om, at de medarbejdere, vi ansætter, også brænder for at være nordjyske fællesskabere.

Det Nordjyske Mediehus rummer brands som NORDJYSKE, Vigeur, radiokanalerne ANR og Radio NORDJYSKE, de lokale nyhedsmedier LigeHer.nu og aalborg:nu samt godt 20 lokalaviser, der tilsammen dækker næsten hele Nordjylland. Med afsæt i vores værdier - åbne, modige, ordentlige og passionerede - bygger vi vores virksomhed på at være markedsleder på tre områder: Lokale medier i Nordjylland, nichemedier i Danmark og erhvervsmedier i Skandinavien.

Du kan læse mere om os på www.detnordjyskemediehus.dk

 

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk

Ansøg nu
Virksomhed
Det Nordjyske Mediehus
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Telefon
9935 3535
Kontaktperson
Karen Edelmann Keinicke
Telefon
22491208
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-07-2022
Udløber
14-08-2022
Kviknummer
LJA-83819305
Jobtype
Fuldtid
Fag
Ledelse, Media