SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.710
2.710
 JOBS
Gem annonce
Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus

|
Nordjylland
|
Indrykket 08-09-2021

Redaktionschef for Radio og Lyd hos Det Nordjyske Mediehus

Vil du stå i spidsen for at skabe fremtidens radio- og lydunivers for vores nordjyske lyttere?
Spidser du ører, når du hører ord som podcast og events? Så er du måske vores kommende redaktionschef for Radio og Lyd i Det Nordjyske Mediehus.

Om stillingen

Det Nordjyske Mediehus søger en ny redaktionschef for Radio og Lyd. Med ANR og Radio Nordjyske har vi allerede to af de tre førende kommercielle lokalradioer i Danmark med et samlet lyttertal på knap 300.000 om ugen. De to stationer skal du have mod på og evner til at udvikle yderligere. Så du skal være skarp på at manøvrere efter definerede målgrupper, være tryg ved at bruge data for at læse brugeradfærd og sammen med vores dedikerede medarbejdere skabe et lydunivers, som vores kunder kan træde ind i og nyde, når og hvor de har lyst. Kort sagt: At følge bevægelsen fra flow til streaming.

Lyd hos Det Nordjyske Mediehus skal ikke kun handle om radio. Vi ønsker at være stærkere på markedet for podcast og udvikle vores tilbud med eftertragtede produkter. Her skal du vide, hvad der rører sig på området og se mulighederne for, hvordan vi kan blive en succes hos vores kunder. Du skal også repræsentere Det Nordjyske Mediehus i en række eksterne fora indenfor radio- og lydområdet.

Samtidig skal dit blik for det kommercielle være uden slør. Vi har en ambition om, at kommerciel radio, produktion af podcast og afvikling af events med musik på programmet skal kunne betale sig uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med producenter af podcast fra andre redaktioner og med vores salgsafdeling for at styrke radioernes økonomi.

Som redaktionschef for Radio og Lyd får du plads i redaktionsledelsen, der i en atmosfære af ambitioner, ærlighed og højt humør arbejder tæt sammen om at udvikle indhold og platforme.Du vil referere til chefredaktør Jens Peter Svarrer. Du får det daglige ledelsesansvar for et stærkt team af faste medarbejdere samt en gruppe freelancere, som du formår at inspirere og motivere til at skabe et lydunivers, som vores lyttere og kunder vil købe ind i.

Om dig

Din indgang til stillingen kan være mange. Men for at løfte opgaven skal du:

  • Have en stærk kommerciel tilgang, være skarp til at indfri mål og mod på at blive målt på dine resultater.
  • Have erfaring med produktion af radio og podcast.
  • Have et klart defineret billede af, hvor radio- og lydmediet bevæger sig hen.
  • Være i stand til at forfine indholdet i forhold til ønskede målgrupper, udvikle nye produkter og styrke vores koncept for events.

På det personlige plan er du udadvendt og besidder et højt personligt drive, der smitter positivt af på dine omgivelser. Du har stærke samarbejdsevner og er god til at gå i dialog og opbygge relationer med kollegaer samt kommercielle partnere. Din ledelsesstil er visionær og iderig og du vægter personaleledelse højt med blik for hver enkelt medarbejder i dit team.

Nye omgivelser?

I dag foregår arbejdet med at drive Det Nordjyske Mediehus radioer og lyd fra henholdsvis hovedredaktionen på Langagervej og Boulevarden i midten af Aalborg.I foråret 2023 flytter vi til helt nyt domicil i centrum af Aalborg så du får en unik mulighed for at sætte dit præg på en flytning og indretning af vores nye sendested.

Mere information?

Spørgsmål om stillingen kan stilles til chefredaktør Jens Peter Svarrer på tlf. 27293548 eller ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard på tlf. 51215548. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

Målet for os er, at vores nye redaktionschef for Radio og Lyd er klar til at tage arbejdshandskerne på pr. 1. november eller snarest muligt. Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Aalborg, og vi tilbyder gode ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer. Der er 3 måneders prøvetid i stillingen.

Søg stillingen

Send din ansøgning og CV i PDF-format mrk. "Redaktionschef for Radio og Lyd" til personale@dnmh.dk senest onsdag 22. september 2021. Vi holder samtaler hurtigst muligt.

Det Nordjyske Mediehus ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Om os

Det Nordjyske Mediehus er et moderne og innovativt mediehus, der skaber viden og sammenhold mellem mennesker. Vi er Nordjylland og Nordjylland er os. Vi oplyser, engagerer og inspirerer nordjyderne på relevante platforme. Vi sørger for perspektiv og er tæt på nordjydernes liv og er en del af det samfund, de færdes i, og det, de beskæftiger sig med. Det Nordjyske Mediehus er med opstart den 2. januar 1767 den næstældste medievirksomhed i Danmark og beskæftiger på nuværende tidspunkt cirka 650 medarbejdere fordelt over en lang række forskellige faggrupper.

Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for at give kunderne en god oplevelse er, at vi, der arbejder hos Det Nordjyske Mediehus, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor bliver der lagt stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner,og derfor støtter og udfordrer vi hinanden hos Det Nordjyske Mediehus. Vi skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.

For mere information om Det Nordjyske Mediehus se: https://dnmh.dk

 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Virksomhedsinformation
Det Nordjyske Mediehus
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Tlf:
9935 3535
Kontaktperson
Jens Peter Svarrer
Tlf:
27293548
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-09-2021
Udløber:
22-09-2021
Kviknummer:
LJA-82630191
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Media
Gem annonce
Lignende job
Fladestation Frederikshavn
Frederikshavn, Nordjylland
Frist:
21-10-2021
Fladestation Frederikshavn
Frederikshavn, Nordjylland
Frist:
21-10-2021
Fladestation Frederikshavn
Frederikshavn, Nordjylland
Frist:
21-10-2021
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
03-10-2021
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
26-09-2021
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
29-09-2021
Mariagerfjord, Nordjylland
Frist: 
10-10-2021
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
10-10-2021
Brønderslev, Nordjylland
Frist: 
10-10-2021
Frederikshavn, Nordjylland
Frist: 
10-10-2021
Thisted, Nordjylland
Frist: 
10-10-2021
Morsø, Nordjylland
Frist: 
10-10-2021
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.