SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.402
2.402
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Victor Energi- & Køleteknik A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 07-10-2021

QHSE Manager - med styr på Q og stor interesse for HSE

Vil du stå i spidsen for at løfte QHSE hos VICTOR Energi- & Køleteknik A/S til næste niveau? Brænder du for kvalitet og for at få organisationen med på den nyeste måde at arbejde med QHSE på? Vil du være med til at opbygge en QHSE-afdeling? Hvis ja, så skal du helt sikkert læse med.

Hvad kan du få ud af det?

VICTOR Energi- & Køleteknik A/S søger en QHSE Manager til at supplere organisationen og indfri missionen om at gennemføre projekter med fokus på kvalitet, i overensstemmelse med kravene i branchen.

Du bliver en del af ledergruppen, og du får stor indflydelse på og mulighed for at præge indholdet af jobbet, med fokus på at igangsætte initiativer og videreudvikle hele QHSE-området. Alle certificeringer er opdateret for nyligt og efterlever 2018 eller 2015 kravene.

 

Mere om jobbet

Du vil som QHSE Manager have fokus på varetagelse af den daglige ledelse af kvalitet, udvikling og vedligeholdelse af ledelsessystemerne inden for kvalitet ISO 9001, miljøledelse ISO 14001 arbejdsmiljøledelse ISO 45001 og kvalitetskrav for svejsning ISO 3834-2 samt vedligeholdelse af procedurer og instruktioner.

Du bliver ansvarlig for, at ledelsesstandarder er opdateret ift. de relevante juridiske og lovmæssige krav, så der ikke gennemføres projekter, som ikke er i overensstemmelse med kvalitetsmæssige procedurer.

Du er desuden ansvarlig for administrationen af ledelsessystemet Improve.

Du sikrer, at alle i organisationen kender og overholder gældende regler og politikker inden for QHSE gennem kommunikation, træning og audits, samtidig med at du holder fokus på, at din indsats skaber værdi for organisationen.

Du kan forvente at komme rundt på sites i hele Danmark, og et estimat på rejsedage er 20-30 årligt.

I jobbet får du mulighed for at:

  • Sætte dagsordenen i forhold til udviklingen og brugen af ledelsessystemerne i organisationen.
  • Vedligeholde en sikkerhedshåndbog, udforme mål og KPI’er samt sikre at disse opnås.
  • Bygge en stærk intern QHSE-kompetence op, som over tid kan tælle flere medarbejdere.
  • Lave interne audits og risikoanalyser, samtidig med at du er hands-on i den daglige drift af systemerne.

Din profil

Det er afgørende for din succes i denne stilling, at du har styr på kvalitet og på den praktiske anvendelse af ISO-certificeringer, så sikringen af kvalitet bliver en naturlig del af hverdagen.

Du har erfaring med arbejdsmiljøledelse og miljøledelse, da VICTOR Energi- & Køleteknik A/S ønsker at løfte især HSE-delen.

Du ved hvilke krav, der stilles, når der skal leveres projekter på forskellige sites, og du ved hvilke krav, du skal stille til bygherrer, for at I overholder gældende regler og vilkår.

Du forstår dig på mennesker og arbejder med forskellige motivationsfaktorer, der gør, at medarbejderne ikke blot overholder kravene, men proaktivt er med til, at VICTOR Energi- & Køleteknik A/S er i front med kvalitet og sikkerhed.

For at løse opgaven har du:

  • En relevant uddannelse eventuelt som produktionsteknolog med erfaring og speciale i ledelsessystemer.
  • Arbejdet med ledelsessystemer i en organisation med både produktion på fabrik og projekter on-site.
  • Evnen til at arbejde systematisk og struktureret.
  • Gode kommunikationsevner og kan omsætte budskaber til forskellige stakeholders.

Virksomheden

VICTOR Energi- & Køleteknik A/S er specialiseret indenfor at designe, udvikle og producere varmepumpe- og køleanlæg, processystemer og rørsystemer til kunder indenfor energi- og forsyningssektoren. VICTOR Energi- & Køleteknik A/S har de seneste år gennemgået en positiv udvikling, og har bevæget sig fra primært at være en produktionsvirksomhed til nu at være en projekt- og vidensleverandør. VICTOR Energi- & Køleteknik A/S beskæftiger omkring 80 ansatte, både funktionærer og timelønnede.

 

Læs mere på www.victor-as.dk

 

Send din ansøgning med relevante bilag til QHSE@victor-as.dk mærk e-mailen med ”QHSE Manager”. Eventuelle spørgsmål til stillingen rettes ligeledes til førnævnte mail  

Vi vil løbende afholde samtaler og når den rette profil viser sig vil der blive lukket for ansøgninger.

 

 

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
96210055
Adresse
9900 Frederikshavn
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-10-2021
Kviknummer:
LJA-82769769
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.