SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.638
1.638
 JOBS
Gem annonce
Thisted Provsti

Thisted Provsti

|
Nordjylland
|
Indrykket 03-02-2021

Provstisekretær søges

Thisted Provsti søger provstisekretær
med tiltrædelse 1. maj 2021 eller snarest derefter.

Thisted Provsti
Et provstiudvalg og en provst har til opgave, at skabe gode rammer for kirkens liv i hele provstiet og være i tæt samarbejde med menighedsrådene. Arbejdet består af en god blanding af økonomi, jura, værdibaseret ledelse samt sekretærarbejde. Thisted Provsti består af 30 sogne med 32 kirker, fordelt på 10 pastorater. Der er ansat 15 præster. Provstiet består af ca. 30.000 mennesker, og har en samlet økonomi i 2021 på ca. 47 millioner kr.

Arbejdet som provstisekretær:

Provstisekretæren ansættes af provstiudvalget. Provsten er daglig leder.
Arbejdet som provstisekretær foregår i tæt samarbejde med provsten og provstiudvalget.
Arbejdets formål er at give gode arbejdsvilkår for folkekirkens mange aktører, såvel de ansatte, menighedsråd og andre i provstiet. Du vil få kontakt med mange forskellige mennesker, dels igennem møder, mails og telefonsamtaler. Stillingen er på 30 timer om ugen, og du har mulighed for, inden for visse rammer, selv at tilrettelægge din arbejdstid, som godt kan forekomme ujævnt hen over perioder. Der er bundne kontortider på hverdage, men derudover mulighed for gensidig fleksibilitet, ligesom der også kan forekomme enkelte fyraftens-/aftenmøder.
Arbejdstiden placeres normalt mellem 8.00 og 16.00 på hverdage.

Opgaverne for en provstisekretær er bl.a.:

  • Sekretær for provst og provstiudvalg
    -dagsorden, deltagelse i møder som referent, korrespondance, sagsbehandling,
    journalisering og koordinering, forberedelse af sagsbehandling,
  • Regnskabsfunktion for provstiudvalget (bogføring, budget, regnskab)
  • Hjælp til menighedsråd og præster i provstiet
  • Servicering af provsten i forbindelse med afvikling af møder i udvalg, bestyrelser og netværk
  • Udarbejdelse af oversigtsmateriale til budget og regnskabsprocesser              

For en mere detaljeret beskrivelse af økonomidelen henvises til Tillæg til provstisekretær på provstiet hjemmeside: www.thistedprovsti.dk

Ønsker til kvalifikationer og kompetencer:

Det vigtige er, at du enten allerede har kompetencerne til de skitserede opgaver, eller har mod på at lære det. Vi er åbne for vidt forskellig uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund. I arbejdet er der brug for:

  • Solid erfaring med økonomistyringsopgaver
  • Fortrolighed med regnskab og bogføring
  • Analytisk stærk og god til at fremlægge komplekse økonomiske problemstillinger og omsætte viden til udviklingsmuligheder
  • Gode IT-kundskaber Rutineret i Office pakkens forskellige programmer, som Power Point og være superbruger på Excel-regneark, sammenkædning af ark, formler og præsentation i grafer inkl. pivot-tabeller
  • Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt med overblik og ordenssans
  • Flair for at kommunikere mundtligt og skriftligt med vidt forskellige mennesker -taler, skriver og forstår dansk og er en dygtig referent
  • Evne til at sætte dig ind i et nyt område
  • Evne til at have mange bolde i luften
  • God til at håndtere fortrolige oplysninger og have god situationsfornemmelse
  • God til at overholde deadlines
  • Kan tænke med og bidrage i en værdibaseret udviklingsproces
  • Har interesse for Folkekirkens opgave

Vi tilbyder:

  • Et interessant og selvstændigt arbejde i et offentligt administrativt system, der er under løbende forandring
  • Et godt samspil med provsten og provstiudvalget og alle sogne i provstiet
  • En arbejdsplads, hvor du selv er med til at udvikle og forme indholdet

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Den daglige arbejdsplads vil være på Thisted Provstikontor, Silstrupvej 12, 7700 Thisted, hvor du har dit eget kontor.
  • Stillingen er på 30 timer pr. uge, men på sigt kan stillingen opnormeres.
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
    Lønnen vil kunne forhandles. Se overenskomsten på www.folkekirkenspersonale.dk
  • Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid. Der vil blive indhentet børneattest og referencer.

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan indhentes hos Provst Lisbeth Damgren på tlf. 2180 1750, Se yderligere oplysninger om provstiet på www.thistedprovsti.dk

Kunne du tænke dig et alsidigt job, hvor du både får lov til at benytte dine faglige og menneskelige kompetencer, er stillingen som provstisekretær måske noget for dig?

Send din ansøgning, vedlagt dokumentation for uddannelse samt evt. referencer til Provst Lisbeth Damgren, mailadresse: LDH@km.dk

Ansøgning skal være provstiudvalget i hænde senest mandag den 1. marts 2021, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 11, 2021






Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Virksomhedsinformation
Thisted Provsti
Silstrupvej 12
7700 Thisted
Kontaktperson
Lisbeth Damgren
Tlf:
2180 1750
Adresse
Silstrupvej 12
7700 Thisted
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-02-2021
Udløber:
01-03-2021
Kviknummer:
LJA-81545935
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Kontor og administration
Gem annonce
Lignende job
Hjørring Kommune
Hjørring, Nordjylland
Frist:
06-04-2021
DanCenter A/S - Albaek
Nordjylland
Frist:
25-03-2021
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.