SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.305
2.305
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Malte Haaning Plastic A/S

Malte Haaning Plastic A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 23-04-2020

Produktionschef

Erfaring med ledelse og vedligehold af maskiner

Stillingen
Du får ansvar for ledelse af produktionen samt på tværs af virksomheden ansvar for drift og vedligehold af maskiner, driftsmateriel og bygninger.

Produktionen omfatter fremstilling af plastemner som perler, stiftplader og fluesmækkere. Perlerne produceres i mange farver og størrelser. Stiftpladerne produceres ligeledes i mange størrelser og faconer.

Du skal sikre en effektiv produktion og løbende forbedringer i tæt samarbejde med direktøren samt lederne af hhv. maskinpakkeri og ekspedition.

Produktionen består af 9 medarbejdere, der arbejder i tre holds skift i på hverdage. Der arbejdes som hovedregel ikke i weekender. Produktionen planlægges ud fra den aktuelle lagerbeholdning.

Du skal desuden sikre drift og vedligehold af maskiner og driftsmateriel på tværs af virksomheden inkl. trucks, gaffelstablere og it-hardware. Maskinerne omfatter extruderlinjer, sprøjtestøbemaskiner, doseringsanlæg og pakkelinjer.

Drift og vedligehold af bygninger, der indeholder produktion, pakkeri, lager og administration samt fælles faciliteter samlet under samme tag i Nykøbing Mors.
Som medlem af arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg er du en endvidere en nøgleperson i virksomhedens videre udvikling og sikring af en fortsat god arbejdsplads .

Teknisk baggrund og ledelseserfaring
Du har en teknisk uddannelsesbaggrund med praktisk erfaring fra drift og vedligehold af maskiner. Du har erfaring med ledelse af medarbejdere herunder produktionsplanlægning og fordeling af opgaver. Du har ledet medarbejdere på flere skift og ved, hvordan man bedst muligt koordinere imellem skiftene.

Som person er du positiv og god til at se muligheder fremfor begrænsninger. Du tager initiativ til forbedringer, men gør det med respekt for det bestående.

Du arbejder struktureret og kender betydningen af, at både maskiner og bygninger er velholdte.

Din ledelsesstil er åben og baseret på tillid. Du er hjælpsom og god til at samarbejde.

Et afvekslende job i en glad virksomhed med et stærkt brand

Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med ordnede forhold, hjælpsomme kolleger, godt sammenhold samt en fri og uformel omgangstone.

Dit job bliver meget afvekslende med både ansvar for produktion samt opgaver på tværs af hele virksomheden.

Løn tilbydes efter kvalifikationer.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV. Referencenummer: DK-07401.
Klik HER

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Anne Louise Duus Kinnerup på mobil +45 4167 8250.

Om virksomheden
Malte Haaning Plastic A/S udvikler, producerer og sælger kvalitetslegetøj og hobbyartikler i plastik.

Virksomheden er kendt over hele verden for sine perler, der markedsføres under navnet "HAMA". HAMA-produkterne sælges til mere end 30 lande over hele verden.

Salget foregår via distributører samt via egen webshop direkte til slutbrugerne.

Malte Haaning Plastic blev grundlagt i 1961 og har i dag mere end 50 ansatte fordelt på funktionerne udvikling, produktion, lager, salg og administration.

Virksomheden er beliggende i Nykøbing Mors, og det lokale engagement er vigtigt for virksomhedens ejere. Malte Haaning Plastic prioriterer medarbejdernes trivsel højt og støtter lokale foreninger og idrætsklubber.

HAMA-perlerne bygger på en grundidé om kreativ leg til børn i udvikling. Perlerne henvender sig til børn fra 3 år og opefter samt voksne, der ønsker at udfolde de kreative evner ved at sammensætte perler til motiver via leg eller som hobby.

Se mere www.hama.dk



Kontakt
Kontaktperson
Anne Louise Duus Kinnerup
Tlf:
4167 8250
Adresse
Ringvejen 51
7900 Nykøbing Mors
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
23-04-2020
Udløber:
23-05-2020
Kviknummer:
LJA-80156517
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Industri & Håndværk,
Ledelse
Lignende job
Highway 66 Skagen ApS
Frederikshavn, Nordjylland
Frist:
18-07-2020
Casa Blanca Blokhus
Jammerbugt, Nordjylland
Frist:
15-06-2020
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.