Ser du dig selv som idérig og innovativ? Og synes du, det er fedt og spændende at arbejde med nytænkende projekter og være medbestemmende på egne arbejdsopgaver? Hos os er der højt til loftet og vi har brug for dine input!
Som praktikant hos Product Management bliver du en del af et innovationsprogram, hvis primære opgaver er at opbygge og teste nye initiativer og projekter.
Du vil indgå i teamets daglige arbejde med stor variation af opgaver og stor mulighed for at sparre med erfarne kollegaer på området.
Vi tilpasser dine opgaver, så det passer med dine ønsker, kompetencer og studieretning. Følgende arbejdsopgaver kunne være en del af din portefølje:
- Udarbejdelse af koncepter og pitches
- Test af koncepter
- Brugerinddragelse og co-creation
- Research og vidensdeling
- Digitale fortællerformater og indholdsproduktion
- Afvikling af workshops og facilitering af forløb
- Intern og ekstern kommunikation
- Koordinering af arrangementer
Om dig
Din studieretning kan være i retning af kommunikation, digitale medier, oplevelsesdesign, video content, lyd-mediet, business, iværksætteri det er ikke så afgørende, bare du har interesse i fremtidens medier, innovation, at skabe oplevelser og fortællinger både digitalt, audio eller ved fysiske events.
Vi er parate til at skrue forløbet og opgaverne sammen, så du oparbejder de kompetencer og erfaringer, du har brug for.
Vi tilbyder
Som praktikant hos Det Nordjyske Mediehus bliver du en del af et spændende læringsmiljø og får relevant, praktisk erfaring til dit CV. Du får dygtige og professionelle kolleger, der brænder for det, de laver og som står på spring for at sikre dig den rette sparring, feedback og oplæring.
Vi har praktikanter og studentermedhjælpere i mange roller og afdelinger på tværs af organisationen. Du får derfor mulighed for at indgå i et netværk med andre studerende med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Vi er en arbejdsplads med en positiv energi, god stemning og en uformel kultur, hvor alle taler med alle. Vi er også meget sociale og vægter fællesskabet højt.
Blandt meget andet inviterer vi løbende til velkomstmøder, sjove events, sociale aktiviteter og sundhedsfremmende tiltag så du kan deltage i alt lige fra vores sommerfest til en fodboldkamp på stadion. Og så tilbyder vi øvrigt altid en god og gratis kop kaffe.
Hvis du er nysgerrig, kan du læse meget om vores høje trivsel, sociale ansvar, og hvad vi ellers står for i her.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte programleder Trine Charlotte Hjorth Jensen på mail trje@dnmh.dk eller tlf. 2666 8180.
Et praktikforløb hos os
Vi forestiller os, at du kan starte i praktik i efteråret 2023 og være i praktik mindst tre måneder frem. Giver dit studie mulighed for andre løsninger, er vi også åbne for det.
Praktikopholdet er som udgangspunkt 37 timer afhængig af din studieordning. Du får tilknyttet en fast kontaktperson fra Product Management og sammen laver vi en praktikaftale for forløbets formål, opgaver m.v. Praktikopholdet er ulønnet.
Når du starter i praktik til efteråret, er vi rykket ind i et nyt domicil midt i centrum i moderne, tidssvarende lokaler på Aalborgs havnefront.
Søg praktikken
Du søger praktikopholdet ved at trykke på linket i bunden af denne side. Bemærk at du skal uploade alle dokumenter i PDF-format og evt. billede i jpg/jpeg/png-format.
Ansøgningsfristen er 31. maj 2023, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.
I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Hvem er vi?
Det Nordjyske Mediehus rummer brands som NORDJYSKE, Vigeur, radiokanalerne ANR og Radio NORDJYSKE, de lokale nyhedsmedier LigeHer.nu og aalborg:nu samt godt 20 lokalaviser, der tilsammen dækker næsten hele Nordjylland. Med afsæt i vores værdier - åbne, modige, ordentlige og passionerede - bygger vi vores virksomhed på at være markedsleder på tre områder: Lokale medier i Nordjylland, nichemedier i Danmark og erhvervsmedier i Skandinavien.
Gennem et uafhængigt, frit og dynamisk mediehus binder vi hver dag et levende Nordjylland sammen med oplysende og engagerende indhold og inspirerende initiativer. Sammen er vi fællesskabere af Danmarks stærkeste region, og vi har en klar forventning om, at de medarbejdere, vi ansætter, også brænder for at være nordjyske fællesskabere.
Du kan læse mere om os på www.detnordjyskemediehus.dk
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk