SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
3.324
3.324
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Handicapafdeling

|
Nordjylland
|
Indrykket 06-05-2021

Økonomistrategisk chefkonsulent til det specialiserede socialområde

"Strategisk overblik, helhedstænkning, gennemslagskraft " … er det egenskaber, der klæber til dig, så er du måske vores nye kollega. Vi søger en erfaren økonomistrategisk chefkonsulent, der kan rådgive og sparre med vores ledelse på et strategisk niveau. En der samtidig nyder at formidle og gøre det komplekse enkelt.

Vi er midt i en spændende tid, fordi vi 1. januar 2022 forventeligt samler hele det specialiserede socialområde i en ny afdeling i en ny forvaltning. Vi har derfor allerede nu brug for en skarp kollega, der kan spille en markant rolle og sammen med vores ledelse tage de første skridt og sætte de strategiske spor på økonomiområdet.

Jobbet
Opgaverne spænder vidt over strategisk økonomisk sparring med ledelsen, overordnet budgetlægning og -opfølgning, udarbejdelse af indstillinger til det politiske niveau, deltagelse i tværgående analyser af økonomisk karakter og formidling af økonomiske problemstillinger.

Som økonomistrategisk chefkonsulent er din opgave med andre ord at have konstant fokus på at støtte og klæde ledelsen på. Vi sætter gennemsigtighed meget højt og arbejder strategisk med ledelsesinformation i hele organisationen.

Hvem er du?
Du er en kompetent og erfaren sparringspartner, der formår at stille skarpt på potentielle muligheder og udfordringer samtidig med, at du rådgiver om måder at gribe dem an. Du er strategisk tænkende, konkret udførende, handlekraftig og drives af at gøre en forskel, så det kommer de mennesker, vi er her for, til gode.

Du har erfaring med sparring og rådgivning af ledere (gerne topledere), interesse for ledelse, og måske har du selv ledelseserfaring. Du kan begå dig i ledelsesrummene uden selv at have en lederrolle.

Som menneske er du typen, der foretrækker at bevæge dig på det strategiske plan. Du ser helheder og sammenhænge og lader andre om detaljerne. Du hviler i dig selv og kan holde hovedet koldt, når verden bliver kompleks. Du brænder for at skabe forandringer og er en stærk formidler, der forstår din målgruppe, som her primært er chefer og ledere.

Din baggrund kan se ud på mange måder, men du har flere års erfaring fra ansættelse i en politisk styret organisation og indsigt i det specialiserede socialområde.

Hvem er vi?
Du bliver som udgangspunkt placeret i Handicapafdelingen, som er en del af Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning. Fra 1. januar 2022 følger du med området over i en forventeligt nyoprettet Voksenafdeling i en ny forvaltningsstruktur. Her vil du få reference til økonomichefen.

Vores fælles kerneopgave er at fremme menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg. Vi tror på, at mennesker er forskellige, og alle har derfor også unikke måder at kunne være betydningsfulde på. Det ligger dybt i vores organisation uanset, om vi er ansat som leder, konsulent, pædagog eller ergoterapeut.

Når du søger stillingen
Fortæl gerne om din erfaring med strategisk sparring og understøttelse af ledere – gerne via konkrete eksempler. Forhold dig også gerne til, hvordan du kan passe ind i vores organisation. Vi vil også gerne høre, hvordan vi får den bedste kollega ud af dig? Hvad motiverer dig, og hvordan arbejder du bedst?

Vil du vide mere om os?
På Handicapafdelingens webside  finder du mere om vores organisation, som den ser ud på nuværende tidspunkt.

Du er også velkommen til at kontakte enhedschef Charlotte Egeblad på 31 99 74 16, hvis du har spørgsmål. Hun træffes bedst i tidsrummet 14.00 – 15.00 på følgende dage: 12., 19., 27. maj samt 4. og 6. juni.

Sådan forløber processen
Ansøgningsfristen er 14. juni 2021.
Vi forventer at holde samtaler fredag 25. juni og eventuel 2. samtale mandag 28. juni 2021.
Inden første samtale sender vi dig en Garuda personlighedstest, som du udfylder online.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens vision
Frihedsbrevet skal sætte organisationens fulde potentiale fri (aalborg.dk)

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=13682bab)

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
31997416
Adresse
9310 Vodskov
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-05-2021
Kviknummer:
LJA-82061909
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Ledelse,
Offentlig
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.