SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.314
2.314
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Nordiske Medier

Nordiske Medier

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 22-09-2021

Nordiske Medier søger account manager til Projektagenten

Vil du have en stor indflydelse på din egen hverdag? Har du evner og lyst til at opbygge og drive et kontinuerligt salg? Er du en positiv og glad person, der er god til at se muligheder og få dem til at lykkes? Så er du måske Projektagentens nye account manager.

Du kommer til at spille en afgørende rolle i opbygningen og udbredningen af et nyt digitalt produkt til den danske byggebranche.

Om stillingen

Nordiske Medier ønsker at vende op og ned på markedet for digital overvågning af byggeprojekter til den danske byggebranche. Vi har derfor etableret Projektagenten som en selvstændig afdeling med fokus på digital udvikling, en moderne leadbaseret tilgang til salgsarbejdet og stort fokus på at drive væksten og skalere forretningen.

Projektagenten er lanceret og vi har allerede de første kunder onboardet på platformen. Vi oplever en kæmpe interesse fra markedet og har brug for ambitiøse account manager til at vækste forretningen.

Som account manager indgår du i et team bestående af researchere og udviklere med reference til den digitale produktchef. Vi er en agil og iværksættende forretningsenhed i et meget lønsomt og veletableret mediehus. Målsætningen er at åbne nye markeder og erobre markedsandele i Danmark og udland.

Du kommer primært til at arbejde med varme leads, men skal også have øje for nye muligheder og kunder.

Om dig

Jobbet berører alle aspekter inden for salg, forretning og teknologi. Og vi har store forventninger til dig:

  • Du har gode samarbejdsevner og har erfaring med at arbejde i salgsteams
  • Som account manager kan du håndtere store som små kunder
  • Har erfaring med den fulde salgscyklus herunder implementering af løsninger og løbende opsalg
  • Helt konkret skal du kunne være med til at planlægge en effektiv og systematisk salgsindsats - og efterfølgende sikre at ambitionerne lykkes
  • Du forstår hurtigt nye målgrupper og er skarp i segmentering af disse

Det er også en fordel, hvis du tidligere har erfaring med byggebranchen og har viden om virksomhedernes udfordringer og ønsker.

Som person er du ansvarsbevidst, ambitiøs og har et stort drive. Du er resultatorienteret og tøver ikke med at afprøve nye ideer for at nå dine mål. Møder du et problem, finder du en løsning.

Vi tilbyder

  • I stillingen som account manager får du:    
    En helt unik mulighed for at skalere et nyt produkt med stort potentiale
  • En spændende, udfordrende og alsidig hverdag, hvor din indsats er helt afgørende for afdelingen og Nordiske Mediers succes på det digitale område
  • Høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen, men samtidig dygtige kollegaer at sparre med
  • Kort vej fra idé til handling i en moderne virksomhed i konstant vækst
  • Særdeles gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Ansættelse i en særdeles lønsom og ambitiøs medievirksomhed i København

Ansættelsesvilkår

Der er gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer og pensionsordning. Arbejdssted er på Mimersgade i København. Der er 3 måneders prøvetid i stillingen.

Ansøgning og svarfrist

Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@nordiskemedier.dk
Mærk ansøgningen "Projektagenten".

Seneste frist for ansøgning er mandag 1. november 2021. Vi afholder samtaler løbende herefter og ønsker stilling besat hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte digital produktchef Nikola Zoric på telefon 22153095.

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Om Nordiske Medier

Nordiske Medier er nordens førende online medievirksomhed inden for B2B-markedet. Vi driver et stort antal brancheorienterede nyhedssites i Danmark, Sverige og Norge og søger konstant vækstmuligheder i såvel det lokale som det internationale medieunivers. Vi beskæftiger pt. ca. 200 medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge, og vi indgår samtidig i Det Nordjyske Mediehus-koncernen.

Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for en god oplevelse er, at vi, der arbejder hos Nordiske Medier, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor lægger vi stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner, og dette med udgangspunkt i vores værdier "Åbne", "Modige", "Passionerede" og "Ordentlige". Vi støtter og udfordrer hinanden, skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.
Du kan læse mere om virksomheden og vores medier på: www.nordiskemedier.dk

Kontakt
Kontaktperson
Nikola Zoric
Tlf:
22153095
Adresse
Mimersgade 47
2200 København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
22-09-2021
Udløber:
01-11-2021
Kviknummer:
LJA-82697376
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Media,
Salg & Kommunikation
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.