SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
3.342
3.342
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Mariagerfjord Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 19-04-2021

Miljømedarbejder til virksomhedsmiljø

Du har nu mulighed for at blive en del af Natur og Miljø i Mariagerfjord Kommune, da vi søger en kollega, som har lyst til at indgå i miljøafdelingens virksomhedsteam.

Ansættelsessted
Natur og Miljø har til huse på Rådhuset i Arden. Arden ligger ved indgangen til Rold Skov og er en velfungerende stationsby. Der er gode pendlermuligheder med Rådhuset placeret tæt på stationen.

Stillingen er tilknyttet Miljøafdelingen, som består af 18 medarbejdere fordelt på 3 teams: Landbrug, Virksomhed samt Administration og Service.

Dine primære opgaver forventes at blive

  • Miljøgodkendelser af virksomheder
  • Miljøtilsyn på virksomheder
  • VVM-screeninger
  • Tilslutningstilladelser til virksomheder og tilsyn med disse
  • Anmeldelser efter branchebekendtgørelser
  • Klagesager
  • Klassificering og anvisning af affald
  • Håndtering af eksterne henvendelser
Om stillingen
Organisatorisk vil du indgå i virksomhedsteamet, som løser opgaver indenfor bl.a. miljøtilsyn, godkendelser, tilladelser og jordforureningsområdet. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver, og få en stor kontaktflade internt til dine kollegaer i resten af huset, da vi løser vores opgaver i et tæt tværfagligt samarbejde. Derudover vil du få en del ekstern kontakt i forbindelse med tilladelser og tilsyn.

Da vi har travlt, lægger vi vægt på, at alle i virksomhedsteamet har brede kompetencer inden for gruppens arbejdsopgaver, og er klar på at tage fat, hvor der er behov. Vi løser opgaverne selvstændigt, men med masser af sparring og støtte i gruppen og i dialog med både virksomheder, borgere, rådgivere, andre afdelinger i kommunen mv. Erfaring inden for offentlig miljøsagsbehandling på virksomhedsområdet er derfor en fordel.

Vi søger en kollega som har lyst til at indgå i et tæt og gensidigt samarbejde med resten af teamet, og som gerne bidrager aktivt til teamets vidensdeling og løbende opgavekoordinering. Vi tilbyder til gengæld en arbejdsplads, hvor du er med til at gøre en forskel, og hvor vi er åbne, tillidsfulde, uformelle og lægger vægt på god trivsel og godt humør.

Vi forventer, at du
  • Har interesse for miljøområdet, og kan lide at løse både de faglige og administrative opgaver inden for området
  • Har lyst til myndighedsrollen og trives i en politisk styret organisation
  • Har et bredt kendskab til relevant lovgivningen inden for virksomhedsmiljø
  • Har gåpåmod, er omstillingsparat, samarbejds- og løsningsorienteret og faglig stærk
  • Evner at se en sag fra flere sider
  • Er struktureret og har interesse for at medvirke ved optimering af arbejdsgange
  • Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
  • Har en relevant uddannelse, f.eks. biolog, ingeniør, miljøtekniker eller lignende.
  • Er udadvendt og har let til smil.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsesstart:1. juli eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning, CV og andre relevante bilag elektronisk senest søndag den 9. maj 2021.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 20.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Carina Lassen, tlf. 97 11 36 05.
 

Kontakt
Kontaktperson
 
Adresse
9510 Arden
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
19-04-2021
Kviknummer:
LJA-81980457
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig
Lignende job
Bla Kors Genbrug
Thisted, Nordjylland
Frist:
14-06-2021
Føtex
Hjørring, Nordjylland
Frist:
14-06-2021
Job fra denne arbejdsgiver
Mariagerfjord, Nordjylland
Frist: 
17-05-2021
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.