SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.576
1.576
 JOBS
Gem annonce
Mælkebøttecentret

Mælkebøttecentret

|
Nuuk
|
Indrykket 05-11-2020

Ledende psykolog

Ledende psykolog - i selvejende privat virksomhed

Vil du en være del af teamet, der sikrer gode livsbetingelser for børn og unge i Mælkebøttecentret og hertil udvikle organisationens professionelle psykologrådgivning?

Jobbet
Som ledende psykolog får du det overordnede ansvar for at medvirke i udviklingen af Mælkebøtteorganisationens psykologrådgivning, så de sociale og psykologiske problemstillinger i Mælkebøtten og boenhederne tilgodeses, og der findes hensigtsmæssige løsninger for både børn, unge og personale.

Mælkebøttecentret er en selvejende virksomhed, som tilbyder en unik kombination af udredning og aktivitetstilbud til udsatte børn og unge i Grønland. Som udgangspunkt tilbydes der den ledende psykolog en fastansættelse i Nuuk.

Dine kommende arbejdsopgaver består af fire spændende hovedområder:

Psykologisk udredning af anbragte børn

  • Psykologisk udredning og psykologiske undersøgelser (testning) af de børn, der er anbragt i Mælkebøttecentret.

Terapiforløb med børn

  •  Behandlingsopgaver i form af individuel terapi eller gruppeterapi af børn og unge, der er anbragt i Mælkebøtten eller boenhederne. Dertil kommer familierådgivning og behandling.

Koordinering af behandlingsplansmøder for alle børn

  • Organiseringen af og deltagelse i behandlingsplansmøder, hvor der udarbejdes pædagogiske behandlingsplaner for det enkelte anbragte barn. Hertil evalueringer af behandlingsplaner.

Supervision og undervisning af personale

  • Varetage undervisning og kompetenceudvikling af medarbejderne ansat i Mælkebøtteorganisationen og yde supervision efter behov både i grupper og individuelt.
  • Derudover skal du være frisk på at medvirke i PR og markedsføring af Mælkebøttecentres brand og værdigrundlag.

Din profil
Du kommer naturligvis med en uddannelse som psykolog enten cand. psych. eller cand. pæd. psych - gerne med autorisation. Hertil kommer du med et erfaringsgrundlag fra og viden om psykologarbejde med socialt udsatte børn og unge og dermed erfaring med de beskrevne arbejdsområder. Har du indsigt i og erfaring med den grønlandske kultur, er det en væsentlig fordel.

Det forventes, at du har en god selvindsigt, herunder indsigt i egne værdier og holdninger. Du vil være rollemodel for både medarbejdere og brugere af huset og derfor forventes det, at du er tillidsskabende, trofast og troværdig. Du formår at arbejde selvstændigt, kreativt og fleksibelt med en høj grad af faglig integritet. Du har handlekraft, gå-på-mod og god situationsfornemmelse. Samtidig har du mod og stor loyalitet.

Du er en motivator og samtidig en god kommunikator, der evner at kommunikere klart og tydeligt på alle niveauer. Du har gode samarbejdsevner, og du er ikke bange for konflikthåndtering og problemløsning.

Du skal kunne modtage og forholde sig konstruktivt til kritik (især negativ), og have mod til at modtage og udvikle de udfordringer, der følger med arbejdet i en privat organisation. Der forventes evne til at bevare overblikket og være vedholdende selv i pressede situationer og at kunne have mange bolde i luften på en gang.

Sidst men ikke mindst evner du at skabe udvikling og dynamik, og så brænder du for at gøre en forskel til fordel for børn og unge i Grønland.

Du er gerne dobbeltsproget grønlandsk/dansk, men dette er dog ikke en betingelse.

Du skal fremvise og opretholde en ren straffe- og børneattest.

Det får du

Du får muligheden for at gøre en forskel for børn og unge i Grønland, idet du bliver et væsentlig aktiv i et kreativt og fagligt udviklende miljø. Hertil vil du få stor indflydelse på stedets arbejdskultur.

Stillingen tilbyder også et fagligt og personligt udfordrende job i en humørfyldt, konstruktiv og udviklende organisation.

Videreudvikling af dine både faglige og personlige kompetencer via en spændende hverdag suppleret med mulighed for deltagelse i kurser og relevant faglig efteruddannelse f.eks. autorisation.

Der tilbydes bohaveflytning, og der er bolig til stillingen.

Mælkebøttecentret er en selvejende institution registreret som en fond. Der er tale om et privat initiativ, og bestyrelsen består af repræsentanter fra Nuuk Rotary Klub, Lions Club Nuuk, Grønlands Erhverv og Kommuneqarfik Sermersooq. Formålet er at forbedre vilkårene for børn og unge i alderen 3 til 17 år anbragt uden for hjemmet, der har været udsat for omsorgssvigt samt forebygge yderligere omsorgssvigt.

Mælkebøttecentret er etableret ved indsamlede midler, og driften finansieres via takstbetaling fra kommunerne for de ydelser, der leveres. P.t. består Mælkebøttecentret af en administration, Mælkebøtten, der er en døgninstitution for udredning af udsatte børn og unge samt et værested med børnefolkekøkken. Desuden rummer Mælkebøttecentret 2 boenheder, hvor udsatte børn og unge kan bo mere permanent. Der er plads til i alt 22 anbragte børn og unge, og værestedet har plads til 50 børn. Derudover har centret et hus i bygden, Kapisillit, der anvendes til projekter og ferier.

Du kan læse mere om Mælkebøttecentret HER

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Virksomhedsinformation
Mælkebøttecentret
Aqqusinersuaq 27
3900 Nuuk
Tlf:
+299 36 21 01
Kontaktperson
Bo Prangsgaard
Tlf:
2211 8110
Adresse
Aqqusinersuaq 27
3900 Nuuk
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-11-2020
Udløber:
05-12-2020
Kviknummer:
LJA-81351463
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Socialvæsen,
Undervisning og pædagogik,
Øvrige stillinger
Gem annonce
Lignende job
Mælkebøttecentret
Nuuk
Frist:
06-12-2020
Skole- og Dagtilbudsafdelingen
Vesthimmerland, Nordjylland
Frist:
18-12-2020
Job fra denne arbejdsgiver
Nuuk
Frist: 
06-12-2020
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.