SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.808
1.808
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Dansk Standard

Dansk Standard

|
Nordjylland
|
Indrykket 22-10-2019

Konsulent med kemisk baggrund

Konsulent med kemisk baggrund til Miljømærkning Danmark i Løgstør

Vi søger en konsulent med en kemisk baggrund til at varetage behandling af ansøgninger på miljømærkerne Svanen og EU Blomsten.

For en bæredygtig fremtid

Hos Miljømærkning Danmark, som er ansvarlig for Svanemærket og EU-Blomsten, arbejder vi hver dag med virksomheder, forbrugere, private og offentlige indkøbere for sammen at skabe en bæredygtig fremtid. Vi er en branche i stærk vækst, og Svanen og EU-blomsten har stor bevågenhed i samfundet. For at imødekomme den stigende interesse for miljømærkerne og sikre miljømærkernes fortsatte vækst søger vi en konsulent til vores certificeringsteam, som i forvejen består af 14 passionerede og fagligt stærke kolleger.

Om jobbet

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i:

  • Behandling af ansøgninger om Svanemærket og EU-Blomsten på kemiske produkter (fx kosmetik, maling, vaskepulver, rengøringsmidler osv.), hvor du i tæt samarbejde med kunden sikrer, at kravene i kriterierne opfyldes og er dokumenteret korrekt. Sammen med kunden planlægger og koordinerer du ansøgningsprocessen og sikrer, at tidsplaner og andre aftaler overholdes.
  • Kontrolbesøg på ansøgende virksomheder for at sikre, at kravene i kriterierne efterleves. Desuden medvirker besøgene til at fastholde og styrke relationen til kundernes tekniske og kommercielle kontakter, så vi gennem dialog kan sikre, at miljømærkerne skaber værdi for kunderne.
  • Informere virksomheder og organisationer om miljømærkerne, fx ved møder hos potentielle kunder sammen med Miljømærkning Danmarks markedschef, deltagelse i faglige møder og seminarer, afholdelse af kurser om miljømærkning samt andre udadvendte aktiviteter.

Stillingen vil være placeret i Løgstør, men i starten af ansættelsen vil en del af oplæringen foregå i Nordhavn i København.

Om dig
Det er et krav, at du har mindst 5-10 års erfaring med arbejde inden for kemiområdet, fx administrativt, på laboratorium eller lignende.

Derudover ser vi gerne, at du

  • har en relevant uddannelse, fx laborant, ingeniør, cand.scient. eller tilsvarende
  • har viden og erfaring inden for organisk kemi og/eller polymerer
  • har lyst til at bruge din viden i arbejdet med at udbrede brugen af miljømærkerne
  • kan fastholde drive og et stort engagement og hurtigt få noget fra hånden, selvom jobbet indeholder en stor andel af faste opgaver
  • forstår og læser de skandinaviske sprog, da vi samarbejder tæt med vores nordiske kolleger
  • har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og engelsk.

Personlige kompetencer

  • udadvendt, positiv og god til at kommunikere med mennesker på alle niveauer i en organisation
  • proaktiv og god til at sætte skub i tingene
  • planlægger selv din arbejdsdag, prioriterer indsatser og færdiggør opgaver inden for deadlines
  • har en veludviklet sans for orden og systematik, uden at gøre tingene vanskeligere end de er
  • er lyst til at være med til at opbygge vores nye kontor i Løgstør og yde dit bidrag til det gode sociale miljø

Noget om Miljømærkning Danmark som arbejdsplads
Vi tilbyder en arbejdsplads i et dynamisk, uformelt og professionelt miljø med mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os har den enkelte medarbejder mulighed for at balancere et udfordrende job med familie- og fritidsliv. Vores kultur er præget af gensidig tillid, holdånd, frihed under ansvar og respekt for den enkelte. I Løgstør bor vi i dejlige omgivelser med udsigt til fjorden. Lønnen fastsættes individuelt.

Noget for dig?
Så send os din ansøgning og dit cv via linket. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 10. november 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamchef Michael Kristensen på mail: mik@ecolabel.dk eller tlf: 2233 6043.


Kontakt
Kontaktperson
Michael Kristensen
Tlf:
2233 6043
Adresse
9670 Løgstør
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
22-10-2019
Udløber:
10-11-2019
Kviknummer:
LJA-76699138
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ingeniør og naturvidenskab,
Offentlig
Lignende job
Jobcenter Jammerbugt kommune
Jammerbugt, Nordjylland
Frist:
21-06-2019
A/S KNUD UGGERHØJ
Frederikshavn, Nordjylland
Frist:
25-06-2019
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.