SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.710
2.710
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Sæby Kirkegård

Sæby Kirkegård

|
Nordjylland
|
Indrykket 02-09-2021

Kirketjener søges til Sæby Kirke

Ved Sæby Kirke, Frederikshavn Provsti er der en fuldtidsstilling som kirketjener (37 timer/uge) ledig til besættelse 1. oktober eller efter aftale.

Kirketjeneren har en vigtig funktion for livet i og omkring Sæby Kirke.

Kirketjeneren er i høj grad kirkens ansigt udadtil, fordi kirketjeneren ofte er den første både kirkegængere og besøgende møder i kirken. Som kirketjener møder du på den måde mennesker i mange forskellige situationer.

Kirketjeneren har et tæt samarbejde med kirkens øvrige ansatte. Derfor er det vigtigt at være samarbejdsorienteret og indstillet på at skabe gode rammer for alle, der kommer i kirken.

Kirketjenerens arbejde har to hovedområder, nemlig vedligeholdelse af kirkens bygninger og medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger.

Kirketjeneren skal varetage bl.a. følgende opgaver i forhold til kirkens bygninger: 

  • Pasning af og tilsyn med kirkens bygninger
  • Rengøring af kirkens bygninger
  • Servicering i forbindelse med mødevirksomhed

Kirketjenerens opgaver i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger er bl. a.:

  • At samarbejde med kirkens øvrige personale, herunder kirkens præster om afviklingen af gudstjenester og kirkelige handlinger
  • At styre teknikken, fx mikrofoner og skærme
  • At pynte kirken og sørge for udstyr i øvrigt i forbindelse med kirkelige handlinger

Vi søger en medarbejder, der vil arbejde dedikeret for Sæby Kirke og dens menighed. En medarbejder der vil tage ansvar for kirkens bygninger, og som vil møde menighed og kolleger med engagement og åbenhed. Du må gerne være kirkevant, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er indstillet på at være en del af fællesskabet og livet i og omkring Sæby Kirke.

Som kirketjener skal du være indstillet på at arbejde i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger i weekender og til højtider. Til gengæld har du så fri på andre tidspunkter, så som en fast ugentlig fridag og en flydende ugentlig fridag.  Arbejdet er ulige fordelt hen over året og vil veksle mellem travle og mere stille perioder. Stillingen varetages i samarbejde med kirkens anden kirketjener, som er deltidsansat.

Som kirketjener ved Sæby Kirke kommer du ind i et godt arbejdsfællesskab, en engageret menighed og en smuk kirke. Uddannelsen som kirketjener vil hjælpe dig til at kunne varetage opgaverne på bedste vis. Se mere om uddannelsen nedenfor.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

En ansøger, der ikke har uddannelse inden for området, skal være villig til at tage uddannelsen inden for de første 2 år. Jf. CIR1H nr. 10001 af 12/11/2019 Se www. folkekirkenspersonale.dk

Årslønnen aftales indenfor intervallet 276.673,99 kr. 356.764,74 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 276.673,99 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.109,18 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.222,13 kr. (nutidskroner) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansættelsen sker med tre måneders prøvetid. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen. 

Praktiske oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Inge Carlé på tlf.: 50 95 17 83.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Sæby sogns menighedsråd  v/ formand Henrik Stage på flg. adresse: 8440fortrolig@sogn.dk senest 15. september 2021 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 38.

Samtalerne vil også omfatte en introduktion til kirken og dens bygninger og en yderligere orientering om stillingens indhold.

Se mere om Sæby sognwww.saebykirke.dk

Kontakt
Kontaktperson
Inge Carlé
Tlf:
50951783
Adresse
9300 Sæby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
02-09-2021
Udløber:
15-09-2021
Kviknummer:
LJA-82604483
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kunst, kultur og sport
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.