SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.774
2.774
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Nordiske Medier

Nordiske Medier

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 12-07-2022

Journalist søges til Mester Tidende

Branchemediet Mester Tidende søger en journalist, der kan fortælle de gode nyheder for små og mellemstore håndværksvirksomheder i byggebranchen

Om stillingen
Ingen dækker håndværkerbranchen bedre end Mester Tidende uanset om det er den skarpe nyhed om et murerfirma, der mister sin erhvervskonto, eller den mere finurlige om tagdækkerne med kilt som arbejdstøj, som hitter på de sociale medier.

Mester Tidende søger en nyhedsjournalist, der kan dække håndværksfaget bredt og hver dag kan skrive spændende nyheder. Det kan være et interview med direktøren om det seneste regnskab, en stor ordre inden for byggeriet eller et opkøb af en konkurrent.

Men du skal også skrive historier om, hvordan virksomhederne tackler udefrakommende udfordringer som den aktuelle forsyningskrise, manglen på arbejdskraft, den grønne omstilling og stigende energi- og råstofpriser.

Jobbet indebærer, at man selv prioriterer net og avis. Der udsendes dagligt nyhedsbrev til knap 8.000 modtagere. Mester Tidende udkommer som avis 16 gange om året. Redigeringen står man selv for i et nyt, meget brugervenligt system.

Mester Tidende har fokus på tømrer-, snedker-, murer-, el-, vvs-, maler-, renhold- og entreprenør-virksomheder og favner desuden leverandører, forhandlere og producenter i byggebranchen. 

Vores forventninger til dig
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med erhvervsjournalistikken. Men det vigtigste er, at du er en dygtig nyhedsjournalist, som er motiveret for at dykke ned i nogle spændende brancher, som har stor betydning i Danmark.

Du er god til at finde nyhederne selv, og du kan opbygge et kildenetværk, så du hører om nye udviklinger i brancherne og de virksomheder, som du dækker. Du er også i stand til at nå ind til både håndværkeren ude på pladsen og hans mester.

Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket, når du både skal stå for at finde og prioritere dagens vigtigste nyheder til net og nyhedsbrev samtidig med, at du har øje for, hvad der skal i den næste avisudgave af Mester Tidende.

Nordiske Medier tilbyder
Når du træder ind ad døren hos Nordiske Medier, bliver du en del af et stort fællesskab. Du får dygtige og passionerede kolleger, der brænder for det, de laver og inspirerer hinanden til samarbejde på tværs.

Du vil møde mange alsidige faggrupper repræsenteret under samme tag. Vi arbejder i et uformelt og innovativt miljø med højt til loftet og fleksibilitet i hverdagen. Vi udlever i det daglige virksomhedens værdier passionerede, åbne, modige og ordentlige, og løfter i flok og underbygger hinandens fagligheder og bidrager sammen til et socialt og humørfyldt arbejdsmiljø.


Hos os er der plads til, at du kan udvikle dig. Vores mission er at informere, inspirere og hjælpe vores kunder til en bedre forretning, at skabe kontakt mellem professionelle aktører og agerer som Nordens største og stærkeste fagmedievirksomhed i alt, hvad vi gør. Dette går hånd i hånd med kompetenceudvikling og en stærk lærings- og samarbejdskultur baseret på dialog og feedback. Du får desuden adgang til en lang række medarbejdertilbud, blandt meget andet kan du deltage i vores sociale- og sundhedsfremmende aktiviteter.


Mester Tidende udgives af Nordiske Medier, der blandt andet står bag Licitationen og Wood Supply, der også leverer indhold til Mester Tidende. Samlet er der over 30 erhvervsjournalister ansat i Nordiske Medier alene i Danmark.


Mester Tidende udkommer som avis 16 gange om året og er et voksende digitalt medie med p.t. omkring 1000 abonnenter.


Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktør Caspar Birk på telefon 2249 1303 eller på mail: cab@nordiskemedier.dk.

Du kan også læse mere om Nordiske Medier på vores hjemmeside.

Ansættelsesvilkår: Arbejdsugen er 37 timer. Løn og pension efter gældende overenskomst. Jobbet udføres fra Mimersgade i København eller Langagervej i Aalborg.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af stillingsopslaget. Frist for ansøgningen er 11. august 2022. Vi afholder samtaler løbende herefter og bestræber os på at have afsluttet disse inden udgangen af august.

Nordiske Medier afspejler det omgivende samfund og opfordrer alle uanset baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om os
Nordiske Medier er en af Skandinaviens største virksomheder inden for specialmedier og udgiver nogle af Skandinaviens ældste og mest læste fagblade. Virksomheden dækker nordisk erhvervsliv med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder med særligt fokus på at være helt tæt på de brancher, vi beskæftiger os med.

Vi står bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere. Vi har 450.000 læsere på de danske printmedier.

Kontakt
Kontaktperson
Casper Birk
Tlf:
2249 1303
Adresse
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-07-2022
Udløber:
11-08-2022
Kviknummer:
LJA-83819306
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Media
Job fra denne arbejdsgiver
København, Storkøbenhavn
Frist: 
31-08-2022
Storkøbenhavn
Frist: 
19-08-2022
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.