Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jobcenter Thisted

|
Nordjylland
|
Indrykket 18-12-2018

Jobcenter Thisted søger to mentorer til frontrunner-projekt - 'Flere skal med II' til Sektion Job og Uddannelse

I Jobcenter Thisted er vi ambitiøse og lægger meget vægt på vores kerneopgave; At hjælpe borgere i job og uddannelse samt bidrage til, virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. Sektion Job & Uddannelse har 50 dedikerede medarbejdere, der på forskellig vis bidrager til, at vi kan lykkes med denne opgave.

Jobcenter Thisted har modtaget en satspuljebevilling til ansættelse af nye projektmedarbejdere ifm. frontrunner-projekt – ’Flere skal med II’, i perioden fra nu og til udløb af 2019. Frontrunner-projektet er en forløber og pilot for hovedprojektet ’Flere skal med II’. Vi søger derfor to målrettede og engagerede mentorer, der skal levere en håndholdt indsats med fokus på individuelle jobmatch samt fokus på ordinære timer for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.

Målgruppen for projektet er kendetegnet ved at have komplekse udfordringer udover ledighed og i jobcenter Thisted tror vi på, at én kontaktperson for borgeren er af afgørende betydning, for at bringe borgeren ud på arbejdsmarkedet. Vi erkender, at der i særlige tilfælde, kan være behov for en mere intensiv indsats, ud over det jobformidleren kan tilbyde, og i disse tilfælde vil der være mulighed for at tilknytte mentor fra projektet. Stillingen som mentor består derfor i at servicere jobformidlerne med en målrettet indsats, der understøtter de øvrige indsatser, og i særlig grad nedbryde de barrierer, der hindrer indtræden på arbejdsmarkedet.

Der kan være tale om mentorindsats i borgernes hjem, støtte ifm. at tage offentlig transport, støtte til at påbegynde virksomhedsrettet indsats mv. Du skal derfor være indstillet på skiftende arbejdstider ved behov.

Du vil blive en del af kontanthjælpsgruppen i Sektion Job og Uddannelse, der består af 13 dygtige og engagerede medarbejdere samt en teamleder, der alle bidrager til løsning af jobcenterets kerneopgave.

Vi søger en kollega der:

  • Har relevant pædagogfaglig baggrund
  • Har erfaring med at arbejde med udsatte borgere og kan håndtere manglende motivation og afvisninger
  • Mestrer at skabe progression med borgere, der ikke umiddelbart ser sig i stand til at indgå på arbejdsmarkedet
  • Er en dygtig formidler, herunder har gode kommunikative og skriftlige kompetencer, samt evnen til at sikre systematisk opfølgning og dokumentation
  • Formår at være løsningsorienteret og gå nye veje, og samtidig begejstre og skabe resultater
  • Evner at arbejde målrettet efter bestilling fra jobformidlerne
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god holdspiller
  • Evner at samarbejde bredt, både internt og eksternt
  • Kan motivere og er vedholdende i kontakten til borgeren
  • Har gyldigt kørekort

Vi tilbyder dig:
  • Et spændende og udfordrende job
  • Kollegial og ledelsesmæssig sparring
  • Et højt fagligt miljø med fokus på mål og resultater
  • Et positivt, forpligtende samspil med dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde, og som ønsker at levere resultater til gavn for borgerne
  • Et tæt og godt netværk med mange relevante samarbejdspartnere
  • Et godt arbejdsmiljø med mulighed for indflydelse og udvikling af kompetencer
  • En uformel omgangstone, hvor faglighed og engagement præger hverdagen

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere ved henvendelse til teamleder Camilla Vutborg, 2894 8366 eller sektionsleder Trine Engholm, 2036 3397.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst med SL samt principperne for Ny Løn.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og løber til 31. december 2019.



Ansøgningsfrist:
Den 15. januar 2019, kl. 15.00.

Kontakt
Kontaktperson
 
Adresse
7700 Thisted
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-12-2018
Kviknummer:
LJA-68938119
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik
Lignende job
& friends
Frist:
16-07-2019
Autonomous Mobility
Aalborg, Nordjylland
Frist:
16-07-2019
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.