Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgivere/socialformidlere til myndighedsområdet for udsatte børn og unge

Rebild Kommune

Rebild, Nordjylland

Fuldtid
Kontakt
Rebild Kommune
Hobrovej 110
9530 Støvring
Telefon
99889988
Kontakt
 
Adresse
9530 Støvring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
23-09-2022
Udløber:
14-10-2022
Kviknummer:
LJA-84058334
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen

Familieafdelingen i Rebild Kommune søger lige nu dygtige og gerne erfarne socialrådgivere til myndighedsområdet på børn- og ungeområdet. Så hvis du leder efter et spændende og afvekslende job, hvor du kan være med til at styrke indsatsen på myndighedsområdet for udsatte børn og unge – så er dette måske jobbet for dig.

Vi søger nye kolleger til både vores børneteam og ungeteam. Der er tale om faste stillinger på 37 timer ugentligt.

Om børneteamet
Børneteamet er den del af Center Familie og Handicap, der varetager opgaver relateret til hele myndighedsområdet for de 0-12-årige. Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • At bidrage til den faglige udvikling og opkvalificering af arbejdet med børn og deres familier.
  • Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser i henhold til Lov om Social Service § 50.
  • Iværksættelse af foranstaltninger i henhold til Lov om Social Service § 52 og § 58.
  • Opfølgning af foranstaltninger i henhold til Lov om Social Service § 140.
  • Koordinering af den tværfaglige indsats for barnet.

Om ungeteamet
Ungeteamet er den del af Center Familie og Handicap, der varetager opgaver relateret til hele myndighedsområdet for de 13-23-årige. Dine primære arbejdsopgaver vil være
  • At bidrage til den faglige udvikling og en opkvalificering af arbejdet med børn og deres familier
  • Børnefaglige undersøgelser i henhold til Lov om Social Service § 50.
  • Iværksættelse af foranstaltninger i henhold til Lov om Social Service § 52, § 58 og § 76.
  • Opfølgning af foranstaltninger i henhold til Lov om Social Service § 140.
  • Koordinering af den tværfaglige indsats for den unge.

Forventninger til dig
  • Du er uddannet socialrådgiver.
  • Du har erfaring med DUBU og ICS.
  • Du har gerne erfaring med netværksinddragelse og SoS-metoden.
  • Du er engageret, og har gode kommunikative evner i arbejdet med børn og unge samt deres familier.
  • Du er ansvarlig og udviklingsorienteret.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Du er fleksibel og kompromissøgende i det tværfaglige samarbejde.
  • Du har en anerkendende tilgang til vores borgere, samarbejdspartnere og kollegaer.
  • Du er rummelig, robust og har et godt humør.

Vi kan tilbyde
Rebild Kommunes Center Familie og Handicap er kendetegnet ved et stort engagement med høj faglighed, en stærk samarbejdskultur og en uformel omgangstone. Du vil blive en del af en arbejdsplads, der er præget af et godt arbejdsmiljø med højt til loftet. Du vil få engagerede og selvstændige kolleger, og en sagsstamme der er på niveau med det anbefalede for området. Vi kan derudover tilbyde et stærkt fællesskab, hvor vi spiller hinanden bedre, og passer på hinanden, når det er nødvendigt. Der tilbydes endvidere supervision og mentoroplæring de første tre måneder af din ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Der vil inden ansættelse blive indhentet reference fra tidligere ansættelse samt straffeattest og børneattest.

Ansøgningsfrist
Senest fredag den 14. oktober 2022 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler
Afholdes mandag den 24. oktober 2022 Skørpingvej 7, 9575 Terndrup.

Tiltrædelse forventes
Snarest muligt eller den 1.december 2022.

Rebild Kommunes hjemmeside kan du finde oplysninger om kommunen generelt og om Center Familie og Handicap. Du kan også læse om vores personalepolitik.

Har du spørgsmål
eller mangler du information om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Susanne Kragh, telefon 99 88 94 64 / e-mail sukr@rebild.dk eller TR Marc Bøgh, telefon 20 62 61 58 / e-mail mabo@rebild.dk

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk