Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Byrådssekretariatet

|
Nordjylland
|
Indrykket 15-10-2021

Jurist til Byrådssekretariatet

Ønsker du en spændende hverdag tæt på den politiske og administrative ledelse, og trives du med at levere solid juridisk rådgivning til chefer, direktører og det politiske niveau? Er du cand.jur. og skarp på forvaltningsloven, offentlighedsloven og styrelsesloven, og kan du lide at formidle juraen til kolleger? – så er du måske vores nye jurist.

Opgaver

Dine opgaver bliver at yde juridisk rådgivning og betjening hovedsageligt i den centrale stab. Især vil dit ansvarsområde blive de juridiske opgaver omkring køb/salg/leje.

Endvidere har du til opgave at løse spørgsmål fra de øvrige forvaltninger, herunder:

  • Bistå forvaltningens afdelinger i løsningen af deres meget forskelligartede juridiske problemstillinger både i form af sparring og konkret sagsbehandling. Opgaverne relaterer sig primært til offentlighedsloven, forvaltningsloven, Kommunalfuldmagten, databeskyttelseslovgivningen samt til køb, salg og leje, men du kan også blive spurgt til råds om andre lovområder, f.eks. i forbindelse med kommunal valg og folketingsvalg
  • Generel juridisk sagsbehandling og rådgivning i relation til blandt andet styrelsesloven, håndtering af aktindsigter samt undervisning og lovfortolkning
Din profil

Vi forventer, at du:

  • har en juridisk kandidatgrad og erfaring med juridisk rådgivning og sagsbehandling i en kommune eller advokatkontor, gerne inden for flere af de nævnte lovområder og at du har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation
  • er kommunikativ stærk og kan skære sagerne til, så det komplekse bliver simpelt og løsningerne kommer på bordet
  • kan holde hovedet koldt og er skarp til at prioritere, da jobbet til tider er præget af højt tempo og korte deadlines
  • trives med politisk bevågenhed omkring dit arbejde
Afdelingen

Du bliver en del af Byrådssekretariat, Kommunikation og Juridisk Kontor, der beskæftiger i alt 13 ansatte og er en del af den centrale stab i Vesthimmerlands Kommune. Du indgår i en gruppe på tre jurister, der har hvert sit primære ansvarsområde og betjener kommunens forvaltninger og den politiske ledelse.

Juridisk Kontor:

  • betjener byråd, direktion og de enkelte forvaltninger i forhold til juridiske problemstillinger
  • fungerer som sekretariat for Borgerinddragelsesudvalget, Huslejenævnet, Beboerklagenævnet, Hegnsynet og Landsbypuljen
  • understøtter omsætningen af valglovgivningen i forbindelse med kommunens afvikling af valg og folkeafstemninger
Vi tilbyder
  • personlige og faglige udfordringer
  • engagerede og kompetente kolleger med et højt fagligt niveau
  • en rummelig arbejdsplads med frihed under ansvar
  • en arbejdsplads præget af humor og en uformel omgangstone
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flextid, kantine og sundhedsordning. Arbejdspladsen har indført røgfri arbejdstid.

Yderligere oplysninger

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 47.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte jurist Charlotte Jakobsen eller afdelingschef Pia Munch Riisgaard for at høre nærmere.

Kontakt
 
Telefon
99667023
Adresse
9600 Aars
Danmark
Oprettet:
15-10-2021
Kviknummer:
LJA-82821544
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Jura og retsvæsen