Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus

|
Nordjylland
|
Indrykket 19-07-2021

Struktureret og selvstændig distributionsassistent

Det Nordjyske Mediehus søger en resultatorienteret, målrettet og selvstændig  distributionsassistent til at stå for daglig drift, udvikling og optimering af eget distributionsområde.

Trives du med at have ansvar, trives du med rutineprægede opgaver og kan du holde mange bolde i luften? I så fald er et job som distributionsassistent i Det Nordjyske Mediehus lige noget for dig.


Stillingen
Distributionen hos Det Nordjyske Mediehus omfatter både Morgennet og Reklamenet. Morgennettet er omdeling af dagblade, pakker, breve og magasiner tidlig morgen. Reklamenettet er omdeling af ugeaviser og reklamer. Som distributionsassistent hos Det Nordjyske Mediehus kommer du til at arbejde med reklamenettet indenfor et geografisk område. Der er omdeling 1 gang om ugen til cirka 240.000 husstande, og hver uge skal vores arbejde leve op til Det Nordjyske Mediehus høje kvalitetskrav. Du er sammen med en distributionsleder ansvarlig for de omdelere, der er ansat i dit område, og du er medansvarlig for, at alle kvalitetskrav og andre KPI-tal bliver overholdt.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Opfølgning på kvalitet i dit område
  • Bemanding, ferieplanlægning, rekruttering, ansættelse og opfølgning på nye omdelere i dit område
  • Optimering af arbejdsopgaver for både omdelere og egne opgaver

Om dig
Vi forventer, at du er struktureret, arbejdsom og imødekommende, og at du motiveres af at levere resultater i et arbejdsmiljø, der foregår i et højt tempo

  • Du er drevet af resultater og formår at være proaktiv
  • Du taler flydende engelsk og har det fint med, at 75% af alle møder og telefonsamtaler foregår på engelsk
  • Du er imødekommende og kan tale med omdelere i alle aldre, på både dansk og engelsk
  • Du er fleksibel i forhold til dine arbejdstider og er villig til at gøre en ekstra indsats, når jobbet kræver det
  • Du har grundlæggende IT-kundskaber

Branchekendskab er ikke afgørende, hvis du har de rette kvalifikationer og personprofil.

Vi forstiller os, at du har et sabbatår eller to, hvor du ønsker at udbygge dit CV.

Du vil få sidemandsoplæring og har efterfølgende mulighed for at sparre med dine kollegaer, og der er et godt sammenhold i Distributionsgruppen

Om os
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode arbejdsforhold, højt humør, optimisme og store ambitioner. Du får et spændende job med afvekslende opgaver og stor kontaktflade.

Vi tilbyder dig også at blive en del af en velkørende afdeling med gode kolleger og en arbejdsplads, hvor vi er erklæret åbne, modige, ordentlige og passionerede.

Ansættelsesvilkår
Aflønning i henhold til funktionæroverenskomsten mellem DMA og HK/Privat. Stillingen er på 30 timer fordelt på ugedagene mandag til fredag. Arbejdsstedet er Langagervej i Aalborg.
Der er tre måneders prøvetid i stillingen.

Alt det praktiske

Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@dnmh.dk og mærk den "distributionsassistent.

Ansøgningsfrist 15. august 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte distributionschef Jeanette Vingaard på tlf. 3026 2697 eller jv@dnmh.dk.

Vi glæder os til at modtage dit CV og ansøgning.

For yderligere information om Det Nordjyske Mediehus se www.detnordjyskemediehus.dk

Det Nordjyske Mediehus ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Om det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus er et moderne og innovativt mediehus, der skaber viden og sammenhold mellem mennesker. Vi er Nordjylland og Nordjylland er os. Vi oplyser, engagerer og inspirerer nordjyderne på relevante platforme. Vi sørger for perspektiv og er tæt på nordjydernes liv og er en del af det samfund, de færdes i, og det, de beskæftiger sig med. Det Nordjyske Mediehus er med opstart den 2. januar 1767 den næstældste medievirksomhed i Danmark og beskæftiger på nuværende tidspunkt cirka 650 medarbejdere fordelt over en lang række forskellige faggrupper.

Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for at give kunderne en god oplevelse er, at vi, der arbejder hos Det Nordjyske Mediehus, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor bliver der lagt stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner og derfor støtter og udfordrer vi hinanden hos Det Nordjyske Mediehus. Vi skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.

Kontakt
Jeanette Vingaard
Telefon
30262697
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Oprettet:
19-07-2021
Udløber:
15-08-2021
Kviknummer:
LJA-82410205
Jobtype:
Deltid
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Transport og logistik