Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brønderslev Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 21-10-2020

Ønsker du at bidrage til udviklingen af en kommune i vækst? Planlægger i Brønderslev Kommune

Vi søger en ny kollega til vores planteam, der er organiseret under Teknik & Miljø i Brønderslev Kommune.

Brønderslev Kommune er en kommune i vækst og gennem planlægning har vi fokus på bosætning, erhvervsudvikling, natur og landskab. Vi arbejder i øjeblikket med byudviklingsplaner i Brønderslev, midtbyplan for Hjallerup, landdistriktsudvikling, udviklingsplaner for flere af kommunens lokalbyer, strategisk energiplanlægning samt revidering af kommuneplanen. Derudover understøtter vi den positive udvikling i lokalsamfundet og skaber grundlag for yderligere vækst gennem udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg.

Vi søger en planlægger med erfaring indenfor særligt to planområder:

  • Lokalplanlægning
  • Landdistriktsudvikling

Vi har i øjeblikket mange projekter, som kræver lokalplaner. Derfor bliver en af dine primære arbejdsopgave udarbejdelse af lokalplaner samt sagsbehandling efter planloven. Du vil blive projektleder for en række lokalplaner med stor variation i både skala, type og anvendelse.

Du vil få mulighed for at afslutte allerede igangsatte lokalplaner, men også være ansvarlig for opstart af en række nye lokalplaner. Du vil også komme til at arbejde med en vifte af forskellige sager som planvurderinger, landzonesager, vurdering af udstykningsmuligheder, forespørgsler og lign.

En anden primær arbejdsopgave vil være landdistriktsudvikling. Udvikling af landdistrikterne, er et område der vægtes højt i Brønderslev Kommune. Du vil få ansvaret for at sekretariatsbetjene landdistriktsrådet og føre arbejdet med udviklingsplaner for en række lokalbyer videre. Et arbejde der indebærer tæt samspil med lokale foreninger og ildsjæle ud fra en procesorienteret og samskabelsesorienteret tilgang. 

Du får mulighed for at præge udviklingen både når det gælder om at skabe udvikling af de mindre lokalsamfund, men også i forhold til at tilpasse og indrette byen og aktiviteterne med udgangspunkt i at der bliver færre frem for flere indbyggere. Vi søger en planlægger der har kreative ideer og erfaringer der kan bringes i spil, og som samtidig forstår, at sætte handling bag sine ideer. 

Vi forventer, at du
• Har en uddannelse som planlægger, arkitekt, urban designer, landinspektør eller lignende
• Har kendskab til, og gerne erfaring med, udarbejdelse af lokalplaner
• Har kendskab til planloven og juraen bag
• Kan håndtere komplekse projekter i tæt samarbejde med bygherre, developere og private rådgivere
• Har erfaring med eller interesse for at arbejde med landdistriktsudvikling
• Er imødekommende og dialogorienteret i samspil med borgerne
 
Derudover er du fagligt nysgerrig, har en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen og kan lide at arbejde tværfagligt – både internt med kolleger i Teknik og Miljø og eksternt med interessenter og borgere. Du skal kunne trives med at arbejde i et politisk styret system.

Lidt om os
Du bliver en del af et team på 7 planlæggere, hvor vi har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af vores egne opgaver. Vi kan tilbyde dig mulighed for faglig udvikling, engagerede kolleger at sparre med og en varieret hverdag med mange forskellige opgaver. Vi lægger vægt på samarbejde og vidensdeling i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi går til opgaven med et godt humør.

Teknik og Miljø består af 43 medarbejdere fordelt på faggrupperne Trafik og Veje, Grundvand, Administration, Vandløb, Spildevand, Virksomheder, Landbrug, Byggeri, Natur, GIS og Planlægning samt Vej og Park. Vi har til huse på Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund.

Ansøgning sendes via det kommunale ansøgningssystem Emply senest den 15. november 2019. Vi ønsker din tiltrædelse senest den 4. januar 2019. Yderligere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til Afdelingsleder Gitte Hyttel på 9945 4795 eller planlægger Steven Hansen på 9945 4618.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. november

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer med flextid. Du bliver ansat med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.

Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:
  • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
  • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
  • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv
  • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune
Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
 

Kontakt
 
Adresse
9700 Brønderslev
Danmark
Oprettet:
21-10-2020
Kviknummer:
LJA-81295347
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig