Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fynbo Foods A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 02-07-2020

Kvalitetsleder med ansvar for certificeringer

Vil du være en del af kvalitetsafdelingen på Nordens førende marmeladefabrik?

Fynbo Foods producerer, sælger og markedsfører forarbejdede frugt- og grøntsagsbaserede produkter med fødevaresikkerhed i højsædet. Vi producerer med omtanke fra start til slut, og vi fokuserer på kvalitet, innovation og bæredygtig udvikling. Det handler om at skabe balance mellem økonomisk vækst, social samhørighed og et godt miljø. Vores produkter sælges til dagligvarehandlen, foodservice og industrien i Danmark samt i 30 andre lande verden over.

Læs mere på www.fynbofoods.dk

Vi tilbyder

Som kvalitetsleder hos Fynbo Foods bliver du en del af vores professionelle og velfungerende kvalitetsafdeling. Fødevaresikkerhed og kvalitetsstyring er strategiske fokusområder, og du kommer derfor til at varetage en nøglefunktion i virksomheden.

Vores kvalitetsstyringssystem er baseret på de anerkendte HACCP-principper, og vores kvalitetscertificeringer ligger på de højeste niveauer – IFS (higher level) og BRC (AA). Derudover har vi en række økologicertificeringer (EU, JAS og GB/T) og religiøse certificeringer (Halal og Kosher).

Udover kvalitetslederen består kvalitetsafdelingen af kvalitetschefen, en kvalitetsassistent og en laboratorietekniker. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i afdelingen og vil samtidig få en bred berøringsflade i organisationen, både i forhold til produktionspersonale, teknisk personale og kontorpersonale.

Du bliver en del af en økonomisk velfunderet virksomhed, hvor udvikling og vækst er på dagsordenen. Organisationen præges af en dynamisk hverdag, flad struktur, korte beslutningsprocesser samt godt arbejdsklima og holdånd.

Lønnen fastsættes efter aftale og på baggrund af uddannelse og kvalifikationer.

Jobbet

Kvalitetslederen refererer til kvalitetschefen og varetager følgende opgaver:

  • Ansvar for certificeringer samt audits fra myndigheder og certificeringsorganer
  • Vedligeholdelse, opdatering og udvikling af virksomhedens kvalitetsstyringssystem, herunder procedurer, instruktioner og risikovurderinger
  • Varetagelse af rollen som HACCP-teamleder samt deltagelse i HACCP-netværk og relevante kurser
  • Udarbejdelse af afvigelsesrapporter og reklamationsopfølgning
  • Gennemførelse af daglig inspektion og interne audits
  • Uddannelse og træning af medarbejdere
  • Ad hoc-opgaver

Kvalifikationer

Vi forventer, at du

  • har erfaring med kvalitetsstyring i en fødevarevirksomhed
  • har erfaring med HACCP-principperne og de nævnte certificeringer
  • har erfaring med audits – både fra certificeringsorganer, myndigheder og kunder
  • har lyst til en kombination af kontorarbejde og praktiske opgaver
  • er engageret og selvstændig med en analytisk og struktureret tilgang til opgaverne
  • har solide kommunikationsevner både i tale og på skrift og ift. forskellige målgrupper
  • behersker både dansk og engelsk på forhandlingsniveau
  • er fortrolig med IT (Microsoft Office-pakken, ERP-systemer, evt. kvalitetsstyringssystemer)

Vi lægger stor vægt på, at du har relevant erhvervserfaring fra fødevareindustrien samt de nødvendige faglige kompetencer, f.eks. uddannelse som levnedsmiddeltekniker/procesteknolog, laboratorietekniker, laborant eller ingeniør.

Bopælskrav?: Max 50 km fra Vrå, der ligger cirka 25 min. nord for Aalborg.

Tiltrædelse

Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.

Kontakt
 
Telefon
93632530
Adresse
9760 Vrå
Danmark
Oprettet:
02-07-2020
Kviknummer:
LJA-80582996
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og udvikling,
Ingeniør og naturvidenskab