Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Mariagerfjord Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 24-06-2020

Anlægsingeniør til at styre projekter

Anlægsingeniør til at styre projekter

Har du lyst til at være en del af Mariagerfjord Kommunes anlægsteam. Teamet står i spidsen for at gennemføre nogle af kommunens mange spændende anlægsprojekter og bidrager til at gøre kommunen attraktiv at færdes i for vores borgere og gæster. Ser du dig selv i teamet, så er der nu en ny stilling.
 
Trafik og Anlæg gennemfører løbende en række små og store anlægsopgaver. Der er fokus på at bevare og videreudvikle kommunens position som en attraktiv bosætningskommune. Investeringerne øges løbende i anlægsopgaverne, og vi har derfor brug for dig. Du bliver en del af et team på i alt fem medarbejderne.

Hvem er vi

I team anlæg arbejder vi hovedsageligt med anlægsprojekter inden for veje, herunder byggemodninger, trafiksikkerhedsprojekter m.m. samt havne, broer og bygværker. Afhængig af dine kompetencer og interesseområder er der mulighed for at sætte dit præg på stillingen.

Trafik og Anlæg er en selvstændig afdeling under fagområdet Teknik og Byg. Afdelingen består af 12 medarbejdere på Rådhuset i Arden, hvor også du tilknyttes. Trafik og Anlæg har en bred vifte af spændende opgaver inden for myndighed, trafikplanlægning, kollektiv trafik, anlægsprojekter m.m. Du refererer direkte til afdelingslederen. I Trafik og Anlæg arbejder alle tværfagligt i teams med en humørfyldt og uformel tone. Værdier som åbenhed, respekt og tillid er grundlaget i den måde, afdelingen arbejder på.


Vi søger en medarbejder, der primært skal arbejde med at:

  • Styre infrastruktur- og byfornyelsesprojekter o.lign.
  • Projektere og gennemføre mindre anlægsprojekter.
  • Ved større projekter sikre, at aftaler med rådgivere og entreprenører holdes inden for den aftalte tid, pris og kvalitet.
  • Styre økonomien i anlægsprojekterne.
  • Deltage i borgerinddragelsesprocesser.
  • Afstemme projekters indhold med det politiske udvalg.
Vi forestiller os, at du f.eks. er ingeniør eller lignende og har viden om:
  • Projektstyring af anlægsprojekter – herunder økonomistyring.
  • Projektering af mindre opgaver.
  • Licitation og udbud.
  • Borgerinddragelse som f.eks. borgermøder.
  • At arbejde i en politisk styret organisation.
Af mere personlige kompetencer ser vi gerne, at du er initiativrig, serviceminded og kan formulere dig godt både mundtligt og skriftligt. Endvidere at du kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også er i stand til at samarbejde med det team, du tilknyttes samt generel tværfaglig samarbejde. Og sidst men ikke mindst, at du er positiv, engageret og har et godt humør.

Vi kan tilbyde:
  • Et arbejde i en afdeling, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
  • Daglig tilknytning til et projekt- og anlægsteam, der i fællesskab drøfter og løser opgaver samt ressourceplanlægger årets projekter.
  • En afdeling med mulighed for stor indflydelse og faglig udvikling.
  • Varierende og spændende opgaver.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Allan Aksel Jensen på mobil 23335022.

Ansøgningsfristen er fredag d. 7. august 2020 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler medio august.
 
Kørekort:
B

Kontakt
 
Adresse
9510 Arden
Danmark
Oprettet:
24-06-2020
Kviknummer:
LJA-80527042
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ingeniør og naturvidenskab