Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ældre og Sundhed

|
Nordjylland
|
Indrykket 04-05-2020

Social- og sundhedsassistentelever EUD/EUV Merit start 2011/2012

DIT TALENT – AALBORGS FREMTID

I Aalborg Kommune uddanner vi fremtidens medarbejdere, og er du på jagt efter en uddannelse, hvor der er brug for dig i fremtiden, med et højt fagligt niveau, med skiftende arbejdstider, sparring med gode kollegaer, ansvar, løn under uddannelse og meget mere? Så skal du læse videre. Aalborg Kommune har nemlig rigtig meget at byde på, så vil du være den afgørende forskel? Bliv en fremtidig kollega.
 
Når uddannelsen er taget, er der job for social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen, på plejehjem, psykiatriske hospitaler, bosteder og sygehuse.
 
Ældre og Sundhed i Aalborg Kommune søger i 2020 198 social- og sundhedsassistentelever.
 
Til optaget november/december 2020 søges 40 uddannede social- og sundhedshjælpere under og over 25 år (se www.eleverne.dk - social- og sundhedsassistent).
 
Dine arbejdsopgaver spænder vidt, og du vil sjældent opleve to dage, som er ens. Du får selvstændige opgaver, uanset hvor du bliver ansat, og hvor langt du er i din uddannelse. Kort sagt: DIT ARBEJDE BETYDER RENT FAKTISK NOGET.

Som social- og sundhedsassistentelev uddannes du til at varetage mange alsidige opgaver hos borgerne. Alt fra pleje og omsorg til akutte opgaver og medicindosering, men også samarbejde med borgerne så de får livskvalitet og mulighed for at leve en selvstændig tilværelse.
 
Den praktiske uddannelse foregår på plejehjem og i hjemmeplejen, i psykiatrien og på sygehus, mens skoleperioderne foregår på SOSU Nord.
 
I løbet af din uddannelse vil du have fag, som fokuserer på

  • mødet med borgeren og patienten
  • det sammenhængende patientforløbkvalitet og udvikling
  • psykiatrisk sygepleje og sygdomslære
  • somatisk sygdomslære og sygepleje
  • sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
  • farmakologi og medicinhåndtering.
 
Hvis du er
  • nærværende, omsorgsfuld og empatisk i dit arbejde
  • positiv
  • nysgerrig
  • struktureret og målrettet i dit arbejde
  • åben overfor nye udfordringer
  • en god kollega og god til at samarbejde
  • ansvarlig
  • IT-minded eller har kendskab til IT
  • mødestabil
så er det lige dig, vi står og mangler, og vi kan til gengæld tilbyde dig bl.a.
  • et attraktivt uddannelsesforløb
  • en erhvervsuddannelse på højt fagligt niveau
  • at du bliver en del af et fag i udvikling
  • et afvekslende og selvstændigt arbejde.

Drømmer du om at få en superfed uddannelse med mange muligheder og, hvor du er den afgørende forskel for mange borgere og patienter, ser vi meget frem til at modtage din ansøgning, dit CV og nødvendig dokumentation for uddannelse.

Du kan læse mere om adgangskravene, uddannelsen samt fagene på
http://eleverne.dk
www.elevplads.dk
www.sosunord.dk
 
Du kan også læse mere om Aalborg Kommune på
http://www.aalborg.dk
http://www.aalborg.dk/aeldre/boliger
http://fritvalg.aalborg.dk/hjemmepleje
http://vision2020.aalborg.dk/
 
 
Praktisk information for elever der: 
  • er uddannede social- og sundhedshjælpere og under 25 år, er der uddannelsesstart
    den 2. november 2020.
     
  • er uddannede social- og sundhedshjælpere og fyldt 25 år, er der uddannelsesstart
    den 7. december 2020.
 Uddannelsen kan vare op til 2 år 2 måneder og 1 uger.
 
Optagelse på uddannelsen forudsætter, at du opfylder adgangskravene.
 
Tænker du, at du ikke har fået svar på dine spørgsmål, kan du kontakte uddannelseskoordinator

Kirsten Breum                    tlf. 9931 3678
Janie Pedersen                  tlf. 9931 3821
 
Er du den elev, vi mangler, så send frisk din ansøgning. Vi holder løbende ansættelsessamtaler i ansøgningsperioden.

Ansøgningsfrist er den 07. juni 2020.
 
Indhentelse af straffeattest:
Er du blandt i de ansøgere som indkaldes til samtale  sørger vi for at rekvirere en straffeattest på dig. I den forbindelse vil du i løbet af et par dage modtage et link i din e-boks fra Rigspolitiet, hvor du skal give samtykke til, at Rigspolitiet sender en straffeattest til Aalborg Kommune. Hvis du har problemer med linket, skal du være opmærksom på, at det kan skyldes, at du skal bruge en anden browser (Chrome eller Safari).
Din ansættelse er betinget af, at den fremsendte straffeattest kan godkendes.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ea438599)

Kontakt
 
Telefon
99313678
Adresse
9310 Vodskov
Danmark
Oprettet:
04-05-2020
Kviknummer:
LJA-80213111
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen,
Sundhed