Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

MATCHMIND A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 09-10-2019

Servicekoordinator til Green Instruments A/S

Green Instruments A/S i Brønderslev har forrygende travlt i deres serviceafdeling og søger nu en selvstændig og dygtig servicekoordinator, der vil være med til at udvikle og styrke serviceområdet. Deres teknikere servicerer kunder worldwide, og som servicekoordinator vil du få en central rolle i koordineringen af opgaverne.

Green Instruments har specialiseret sig i måle- og analyseteknologier til både marine og landbaserede industrier. De udvikler og producerer på egen fabrik i Brønderslev og er med deres viden blandt de førende i branchen.

Der søges en medarbejder med overblik og stærke administrative evner, som kan bidrage til, at servicemontører og support leverer til tiden og med kvalitet på højt niveau.

Jobbet

Du bliver del af en virksomhed med cirka 75 medarbejdere, hvor ansvar og samarbejde er i højsæde. Du får mange spændende opgaver, og du er selv med til at tilrettelægge dine arbejdsdage. Du bliver del af en dynamisk serviceafdeling, der består af montører og servicesupporterer, og de arbejder tæt sammen med salgsafdelingen og resten af organisationen. I det daglige vil du overordnet koordinere alle serviceopgaver samt stå for forberedelse og afslutning af den administrative del af opgaverne.

Dine arbejdsopgaver er:

  • Koordinere serviceopgaver i samarbejde med servicemontører og afdelingslederen for serviceafdelingen
  • Udarbejdelse af tilbud og ordrer baseret på forespørgsler af serviceopgaver
  • Planlægning af servicebesøg til kunder både i ind- og udland
  • Koordinering af servicepersonale og forsendelse af reservedele i samarbejde med andre afdelinger
  • Sikre at dokumentation bliver lavet ved påbegyndelse og afslutning af serviceopgaver
Din baggrund

Du er en stærk koordinator og god til at bevare overblikket i en til tider travl afdeling. Du har erfaring med styring af servicemontører/serviceopgaver og formår at overholde deadlines.

Herudover:

  • Erfaring med Office-pakken
  • Erfaring med NAV Dynamics vil være en fordel, men ikke et krav
  • God til dansk og engelsk i skrift og tale
Personprofil

Du arbejder selvstændigt, er vant til at styre din arbejdsdag og sætter pris på handlefriheden. Du kan se dig selv i en mellemstor virksomhed, hvor samarbejde, ordholdenhed og ansvarlighed er nøgleord i målsætningen om at give kunderne den bedst mulige service. Du er en proaktiv medspiller, som tager aktion på opgaverne og får tingene til at ske.

Du tilbydes

Ansættelse i en virksomhed i vækst og med store ambitioner for fremtiden. En nyoprettet stilling, hvor der er mulighed for at være med til at forme din arbejdsdag og have medindflydelse. Et stærkt og anerkendt produktprogram, som efterspørges på markedet og god sparring med dygtige kollegaer. Lønpakke efter kvalifikationer.

Vi afholder løbende samtaler, og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Niels Møller fra MatchMind på 30 21 45 15. Opstart er efter aftale.

Klik på "Søg stillingen" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.

Green Instruments er et globalt firma, der specialiserer sig i måle- og analyseteknologier til både marine og landbaserede industrier.

De udvikler og producerer overvågnings- og måleudstyr til emissionskontrol, vand- og gasanalyse.

Green Instruments har hovedkontor og produktionsfaciliteter i Brønderslev samt et regionalt salgs- og servicekontor i Fort Lauderdale, USA og Singapore.

Læs mere om virksomheden på www.greeninstruments.com

Kontakt
 
Adresse
9700 Brønderslev
Danmark
Oprettet:
09-10-2019
Kviknummer:
LJA-76337704
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Industri & Håndværk,
Industri & Håndværk