Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

MATCHMIND A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 05-09-2019

Regnskabschef til Mayflower A/S

Har du lyst til at stå i spidsen for regnskabsafdelingen hos Mayflower A/S i Brønderslev? Vi søger en forretningsorienteret talknuser, der kan udvikle, optimere og stå for det daglige bogholderi.

Mayflower Strikkegarn A/S er Danmarks største engrosvirksomhed inden for modestrikke- og hæklegarn. Virksomheden søger en regnskabschef, der vil være med til at styrke, udvikle og optimere økonomifunktionen samt være hands-on i det daglige bogholderi.

Jobbet og arbejdsopgaverne

Med reference til virksomhedens direktør, vil din primære opgave være den daglige drift af bogholderiet samt udvikling af hele regnskabs- og økonomifunktionen. I samarbejde med direktøren, vil du være bindeled og sparringspartner til virksomhedens øvrige medarbejdere i indkøb, på lageret m.m.

Herudover får du ansvar for:

  • Styrkelse af virksomhedens procedurer for økonomistyring
  • Udarbejdelse af månedsrapporter samt forberede årsregnskab til revisor
  • Klargøring af materiale til bestyrelsesmøder
  • Optimering og ensretning af procedurer i regnskabs- og økonomifunktionen
  • Sikre debitor-, kreditor- og likviditetsstyringen
  • Opgørelse og indberetning af løn til virksomhedens ansatte
  • Daglige bogføringsopgaver
Faglige og personlige kvalifikationer

Der søges en person, som trives med at være del af en vækstvirksomhed, hvor holdånden er stærk og der hersker en professionel men samtidig positiv og afslappet stemning. Kort og godt; der skal leveres resultater - men det skal samtidig være sjovt at gå på arbejde!

Du er som person synlig og åben for dialog med alle i virksomheden. Du har en solid erfaring og viden med i bagagen, som du brænder for at anvende i regnskabsfunktionen og i forhold til virksomhedens vækststrategi.

Du arbejder måske i dag som revisor, regnskabsansvarlig eller finance controller og har lyst til at få mere ansvar og indflydelse i en stærk virksomhed i vækst. Du trives med at have overblikket og samtidigt sidde med de daglige bogholderimæssige opgaver, og du har den nødvendige viden der skal til for at varetage opgaverne og hurtigt få succes i jobbet.

Desuden er det vigtigt, at du:

  • Har en struktureret, systematisk og samtidig forretningsmæssig tilgang til opgaverne
  • Opsøger ny viden og kan omsætte den til praksis
  • Er analytisk og proaktiv - og jagter løbende optimeringer og forbedringspotentialer
  • Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver
  • Har lyst til og evner at udvikle virksomheden i samarbejde med ledergruppen
Du tilbydes

Et selvstændigt job med stort ansvar i en virksomhed, hvor trivsel, arbejdsmiljø og arbejdsmoral vægtes højt. Du bliver del af et erfarent team med dygtige kollegaer i en moderne og velfunderet virksomhed, der har mange års erfaring og styr på økonomien. Du får gode muligheder for både personlig og faglig udvikling - herunder bl.a. relevante kurser.

Løn efter kvalifikationer, pensionsordning samt flextid.

MatchMind varetager rekrutteringsprocessen. Får du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Niels Møller på 30 21 45 15.

Klik på "Søg stillingen" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde

Mayflower Strikkegarn A/S blev etableret i 1951 og har gennem årene udviklet sig til at være én af Nordens største garnleverandører. De leverer til butikker og webshops i Danmark, Sverige, Norge, Holland og Tyskland.

Virksomheden er beliggende i Brønderslev, ejes og drives af John Svendsen og beskæftiger 23 medarbejdere. Der er fokus på at levere kvalitetsgarn i moderigtige farver til strikkeglade forbrugere. Mayflower har med tiden udviklet sig til et designhus med en kollektion der er europæisk inspireret.

Læs mere om virksomheden her www.mayflower.dk

Kontakt
 
Adresse
9700 Brønderslev
Danmark
Oprettet:
05-09-2019
Kviknummer:
LJA-75388955
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig,
Ledelse,
Human Resources