Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

KOLDBY SKOLE

|
Nordjylland
|
Indrykket 19-12-2018

Kompetencecenter for læsning søger konsulent

Vil du være med på det hold af konsulenter, der hjælper ordblinde skoleelever i Thisted Kommune med læse- og skriveteknologi? Så har du muligheden nu!

Thisted Kommune har valgt at prioritere ordblindeområdet og den tidlige indsats yderligere, og derfor skal Kompetencecenter for læsning (KCL) ansætte en ny medarbejder, der kan tiltræde 1. marts 2019.

Vi leder efter en person, som brænder for at gøre en stor positiv forskel for eleverne. Missionen er at løfte den faglige kvalitet på skolerne i forhold til at inkludere de ordblinde elever i klassen, så de bliver så dygtige, de kan.

Vi søger en konsulent, der har lyst og energi til at undervise og udvikle ordblinde elevers læringskompetencer. Din opgave vil primært komme til at bestå i at undervise ordblinde elever i læse- og skriveteknologi ude på elevens skole, samt understøtte læringsmiljøet omkring eleven gennem vejledning og sparring med elevens forældre, lærere, læsevejleder og ledelse. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde selvstændigt, er engageret, struktureret og ansvarsbevidst samt brænder for at undervise, understøtte og motivere såvel børn som voksne på egen hånd. Centerets arbejde bygger på høj faglighed og tætte relationer til de elever og lærere, som vi skal understøtte og kompetenceudvikle, og derfor vil dine evner til at skabe relationer til både elever og deres lærere blive vægtet højt.

En anden vigtig præmis i arbejdet med ordblinde elever er at have flair for og kunne se muligheder i anvendelsen af it, da dette løbende udvikler og ændrer sig. Her skal vi i centeret være på forkant og kunne udbrede kendskabet til elever og lærere.

Du vil have base på Koldby Skole, hvor KCL har kontor. Her vil du sammen med de tre øvrige konsulenter mødes for kollegial videndeling, sparring om læse- skriveområdet, visitering af elever til tilbuddet samt løbende være med i kvalificeringen og udviklingen af Thisted Kommunes tilbud til ordblinde elever. Du skal derfor også kunne indgå i et anerkendende, relationelt og tæt forpligtende samarbejde med kollegerne i KCL. Ud over dette, deltager man i afholdelse af kommunale kurser i bl.a. læse- og skriveteknologi og ordblindhed, deltager i læsevejledernetværket, informationsaftener for forældre om ordblindhed samt netværk med andre kompetencecentre i landet.

Vi forestiller os, at du har en læreruddannelse med dansk på linje suppleret med relevant efteruddannelse. Det kunne være en uddannelse som læsevejleder – alternativt en anden vejlederuddannelse, men det er ikke et krav. Du skal dog være indstillet på at skulle efteruddanne dig, så du kan varetage funktionen med høj faglighed.

I dag tilbyder KCL hjælp til ordblinde elever fra 4.-8. klasse, men fremadrettet skal centeret - udover at være et videncenter for læsning - også have et fokus på et forebyggende arbejde i indskolingen.

Du kan læse mere om Kompetencecenteret på http://www.kclthisted.dk (retningslinjer).

Der er ansøgningsfrist tirsdag den 15. januar 2019 kl. 12.00, og samtaler forventes afholdt tirsdag d. 22. januar 2019.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2019.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ansøgere må påregne at blive anmodet om samtykke til indhentelse af børneattest

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Skoleleder og leder af Kompetencecenteret Morten Melgaard Krabbe på tlf. 9917 3171 eller på 2967 2765. Du er meget velkommen til at komme og besøge skolen.


Kontakt
 
Web Adresse
Adresse
7752 Snedsted
Danmark
Oprettet:
19-12-2018
Kviknummer:
LJA-68963942
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling