KARSTENSENS SKIBSVÆRFT A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 19-12-2018

Karstensens Skibsværft A/S søger elev til lager/logistik afdeling

Vi har travlt på Karstensens Skibsværft A/S og søger en elev til at styrke vores Lager- og logistikafdeling. Vi søger en elev, som enten har påbegyndt uddannelsen som Lager og logistikoperatør eller kunne tænke sig at gå i gang med uddannelsen. Arbejdsopgaverne er afvekslende og du vil indgå i vores eksisterende lager- og logistikteam på 10 personer, men vil komme rundt og arbejde i hele virksomhedens lager og logistik samt vores indkøbsafdeling.

Blandt andet vil du komme til at arbejde i vores Varemodtagelse med registrering af varer, lager registrering (IT system) og intern distribution. Der er også opgaver med forsendelser, toldbehandling og dokumentation. Derudover vil du indgå i vagtplanen for vores lagre i henholdsvis vores nybygning- og reparationsafdeling. Her vil du skulle betjene dine kollegaer i udlevering af materialer og værktøj, samt stå for registrering af varer og bestillinger.

Under din uddannelse kommer du til at skulle veksle din tid mellem at arbejde på værftet og være på skole. Med uddannelsen som lager og logistikoperatør får du en bred og dynamisk uddannelse.

Om dig:

  • Du er indstillet på at tage uddannelse som lager- og logistikmedarbejder
  • Du er arbejdsom og imødekommende.
  • Du er struktureret, loyal, fleksibel og systematisk.
  • Du kan arbejde selvstændigt og effektivt – og tager stort ansvar for dine opgaver.
  • Du er vant til at arbejde med computer og er hurtig til at sætte dig ind i IT systemer.
  • Du forstår og taler engelsk.
  • Du har lyst til at blive en del af en dynamisk og velfungerende arbejdsplads i den maritime branche.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job på en velfungerende arbejdsplads blandt gode kollegaer.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Har du spørgsmål til jobbet skal du kontakte:
Bo Larsen (Indkøbschef) på +45 26 87 41 11 / bl@kaship.dk eller Lasse Toghøj (indkøber og Souschef) på +45 26 87 41 30 / lt@kaship.dk.

Ansøgning sendes til:        job@kaship.dk
Ansøgningsfrist:                                      
18.01.2019
Tiltrædelse:                                              Efter aftale.

Karstensens Skibsværft A/S beskæftiger i dag 420 medarbejdere og er førende inden for bygning af pelagiske fiskefartøjer. Den nuværende ordrebeholdning for nybygninger giver fuld beskæftigelse til og med 2020. Derudover serviceres omkring 150 forskellige skibe årligt med reparationer og større ombygninger.

 

Mere information findes på værftets hjemmeside: www.karstensens.dk.

 

Kontakt
 
Telefon
+4598441311
Adresse
9990 Skagen
Danmark
Oprettet:
19-12-2018
Kviknummer:
LJA-68963938
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Transport og logistik