Rebild Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 14-12-2018

Sygeplejerske til Akuttilbud Rebild

Har du lyst til at være del af et fagligt stærkt og energifyldt team med fokus på kvalitet og det gode patientforløb, så har vi jobbet til dig i Akuttilbud Rebild.

Brænder du for sygepleje i det komplekse og akutte forløb, helhedspleje og sundhedsfaglig koordinering?
Vil du være med til at styrke den sygeplejefaglige indsats, samt det tværfaglige- og sektorielle samarbejde omkring den enkelte patient?
Ønsker du at blive en del af en fantastisk medarbejdergruppe med fagligheden i højsæde?
Så er det dig der skal sende en ansøgning til Rebild Kommunes Akuttilbud Rebild.

Nyere afdeling – som skal udvides
Tilbuddet består på nuværende tidspunkt af fire akutpladser, som indenfor de næste par år skal udvides, med samtidig etablering af rehabilitering- og aflastningspladser.

Primært vil arbejdsopgaverne være på akuttilbuddet, men indimellem vil der også være opgaver i patientens eget hjem.

Målgruppen er patienter med komplekse og akutte problemstillinger, der kræver særlige kompetencer hos dig og dine kolleger.

Akuttilbuddet skal medvirke til et sammenhængende og trygt forløb for borgerne på tværs af sektorer og internt i kommunen samt forebyggelse af uhensigtsmæssige gen-/indlæggelser.

Kompetencer, faglige og personlige

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Erfaring svarende til mindst to års relevant klinisk erfaring og gerne i det akutte forløb
  • Høj fleksibilitet og selvstændighed i forhold til at løse opgaver på tværs af sektorer
  • Sygeplejefaglig vurdering og kommunikation ud fra ISBAR og ABCDE princippet, samt helhedsvurdering af forhold omkring patienten
  • Udføre instrumentelle indsatser jævnfør kvalitetsstandarden
  • Kliniske, relationelle og kommunikative samarbejdskompetencer med udgangspunkt i relationel koordinering.

Vi forventer, at du
  • Er omsorgsfuld, fleksibel, løsningsorienteret, og omstillingsparat
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og bruge dokumentation til at sikre en målrettet pleje og behandling, gerne erfaring med KMD Nexus
  • Har kørekort B
  • Er en teamplayer og samtidig god til selvstændigt arbejde og kan bevare overblikket i akutte og komplekse situationer
  • Gerne med uddannelsen som klinisk vejleder eller på sigt ønsket herom.

Vi tilbyder
  • Akutuddannelse af 5 dages varighed gennem Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland samt løbende kompetenceudvikling
  • Et spændende og udfordrende job med variation i arbejdsopgaverne og et højt fagligt niveau
  • Kvalificeret udførelse af sygepleje ud fra begrebet relationel koordinering, hvor vi sammen bygger bro imellem den fælles opgaveløsning
  • Tæt samarbejde med akutsygeplejersker, andre kolleger i sygeplejen, plejegrupperne samt ledelsen
  • Et visionært Akuttilbud der er i en rivende udvikling med målet om at blive førende på sammenhæng, kvalitet og faglighed på de indsatser vi tilbyder borgerne.

Da vi er en mindre kommune, forventer vi at alle tager del i de sygeplejemæssige opgaver omkring de studerende og andre specialopgaver.

Fakta om ansættelsen
Vi søger en engageret sygeplejerske til en fast stilling, som indeholder blandede vagter – dag/aften, dag/nat samt hver 3. weekend og helligdage– dette for at vedligeholde kompetencerne på tværs af vagterne. Ansættelsesbrøk på 32 timer/ugentlig.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Aflønning sker efter aftale om NY LØN og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Skulle du have interesse i ovenstående stilling, bedes du rette henvendelse til akutsygeplejerske og faglig koordinator Elisabeth Wittrup Frostholm 22 47 83 36 eller leder af sygeplejen Hanne Bjerring Eriksen 29 17 05 53.

Ansøgningsfrist er den 21. januar 2019 inden kl. 12.00.

Samtalerne forventes afholdt den 25 januar 2019.

Tiltrædelse 1. marts 2019.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 indføres der røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune.

 

Kontakt
 
Telefon
29170553
Adresse
9530 Støvring
Danmark
Oprettet:
14-12-2018
Kviknummer:
LJA-68847795
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Sundhed