SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.576
1.576
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sønderholm Skole

|
Nordjylland
|
Indrykket 29-10-2020

Ildsjæl søges til lærerstilling på Sønderholm Skole

Er du læreruddannet, og vil du være med til at realisere Sønderholm Skoles motto: "i virkeligheden lærer du mere". Vil du være med til at udvikle folkeskolen på Sønderholm Skole? Vil du indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde? Brænder du for klasserumsledelse? Er du vild med projektarbejdsformen? Så er det måske dig, vi søger.

Vi har brug for en lærer, som kan undervise primært på vores mellemtrin. Du skal kunne varetage undervisningen i disse fag: Matematik og enten Musik eller Håndværk&Design (eventuelt begge). Vi glæder os til at høre, hvilke yderligere faglige kompetencer, du også kan byde ind med.

På Sønderholm Skole bliver du en del af et dynamisk og udviklingsorienteret personale, hvor der er plads til den enkelte i fællesskabet. Vi står sammen om løsningen af kerneopgaven, og vi er som skole kendt for at trivsel og faglighed går hånd i hånd - både for børn og voksne. Lad dit lærerliv blomstre hos os.

På Sønderholm Skole er der ikke langt fra tanke til handling. Skolens motto: "i virkeligheden lærer du mere" sætter retning for vores pædagogiske arbejde og giver os plads til at eksperimentere og opfinde nyt. I de næste par år er fx vi med i et projekt styret af Kata Fonden om udviklingen af projektarbejdsformen på skolen. Læs mere på pblskoler.dk

Sønderholm Skole er en 1-sporet skole fra 0. til 9. klasse. Vi har ca 200 elever som kommer fra lokalområdet. Vi har en aktiv forældregruppe, som bakker op om skolens aktiviteter. Sønderholm er en populær by i vækst med nye udstykninger på vej. I 2017 blev Sønderholm valgt som årets landsby i Aalborg Kommune.

Du kan læse mere om Sønderholm Skole på vores hjemmeside: www.soenderholmskole.dk eller på vores Facebookside: www.facebook.com/soenderholmskole

For stillingen gælder: Ansættelse i fuldtidsstilling med start 1/1 2021.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Hvis du vil høre mere om stillingen og eventuelt se skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Rune Træholt på tlf 22157522 eller email: rune@aalborg.dk

Ansøgningsfrist mandag den 16/11


Ansættelsessamtaler afholdes ved 2 samtalerunder. Første samtale er tirsdag den 24/11. Anden samtale er torsdag den 26/11


Straffe- og Børneattest
Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. eksamensbevis og CV.


Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5529af1f)

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
22157522
Adresse
9240 Nibe
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
29-10-2020
Kviknummer:
LJA-81323184
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling
Lignende job
BREINHOLT A/S FJERRITSLEV
Jammerbugt, Nordjylland
Frist:
02-12-2020
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.