Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Hals Golf Klub søger sæsonansat medarbejder/mekaniker til sæson 2021
Da vores nuværende sæsonmedarbejder har søgt nye udfordringer mangler vi en ny kollega på vores engagerede hold. Vi søger en medarbejder der har lyst til at indgå i den daglige vedligeholdelse af banen i samarbejde med de andre ansatte. Arbejdet vil være meget varierende og vil bestå af forskellige arbejdsopgaver på hele golfbanen.
Vi forestiller os en kollega der enten er mekaniker eller golfspiller. Har du erfaring eller lyst til at arbejde med maskiner, vil det være at foretrække da du vil få ansvaret for daglig vedligehold af vores maskiner. Men den rigtige medarbejder kunne også være dig der bare brænder for golf spillet og vil være med til at gøre en forskel på banen.
Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen.
Vi forventer at du:
- Har lyst til at arbejde i det grønne område
- Er morgenmenneske og kan møde tidligt
- Har kendskab til maskiner, og gerne erfaring med service, vedligeholdelse og reparation. (ikke et krav)
- Har gode samarbejdsevner, men evner også at arbejde selvstændigt
- Er fleksibel med arbejdstider (overarbejde og weekendarbejde vil forekomme i højsæsonen)
- Har kørekort til bil eller traktor
Vi kan tilbyde:
- Et alsidigt job
- Gode kollegaer
- Masser af frisk luft
- Den smukkeste arbejdsplads med Limfjorden og Kattegat som nærmeste nabo
- Løn efter aftale
- Mulighed for genansættelse/fastansættelse fremover
- Frihed under ansvar
Er det lige et job for dig, kan du sende en ansøgning med cv til: greenkeeper@halsgolf.dk eller med post til Hals Golf Klub, Nordmandshage 40, 9370 Hals. ATT: Michael Vestergaard
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefgreenkeeper Michael Vestergaard på mobil 30620365
Ansøgningsfrist er den 20. marts 2021 men finder vi den rette medarbejder kan jobbet være besat
inden.
Forventet tiltrædelse 1. april 2021 eller efter nærmere aftale.
Præsentation af banen og klubben kan findes på www.halsgolf.dk