Stillingen som sæsonansat gravermedhjælper er ledig og ønskes besat pr. 1. marts 2023 eller snarest derefter.
Stillingen som sæsonansat gravermedhjælper i perioden 1.3.2023 30.11.2023 er på 30 timer pr. uge. Aflønningen sker på timebasis.
Arbejdet omfatter blandt andet: Ren- og vedligeholdelse af gravsteder, kirke, kirkegård samt udenoms arealer. Der kan forekomme tjenester ved kirkelige handlinger i kirken. Arbejdet skal hovedsageligt udføres ved Ydby Kirke, men der vil endvidere skulle udføres arbejde ved Boddum Kirke og Kirkegård.
Menighedsrådet søger en engageret person med interesse for udendørsarbejde og grønne
anlæg, som kan arbejde selvstændigt, har ordenssans, er fleksibel og stabil, har forståelse
for kirken som arbejdsplads og som har lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde med det
øvrige personale.
Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der stilles ikke krav om gartnerisk uddannelse til stillingen.
Der kan hentes yderligere oplysninger om stillingen hos kontaktperson Evald Johannes Eliassen tlf. 51 74 83 24.
Skriftlig ansøgning sendes til formand for Boddum-Ydby Menighedsråd Ingrid Ledet Jespersen, E-mail: 8651fortrolig@SOGN.DK
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 27. januar 2023 kl. 12.00.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk