Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du klar til en spændende uddannelse som IT-supporterelev på Flyvestation Aalborg?

Flyvestation Aalborg

Aalborg, Nordjylland

Fuldtid
Kontakt
Flyvestation Aalborg
Thisted Landevej 53
9430 Vadum
Tlf
32665914
Kontakt
Fønskov Mathias
9430 Vadum
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-05-2024
Udløber
09-06-2024
Kviknummer
LJA-85499888
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT

Så er du landet det helt rigtig sted. Læs med her og få et indblik i din kommende uddannelse.

Om os

Vi, hos Flyvestation Aalborg, er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen.

Vi er et IT-team på 10 personer og 2 elever, hvor du som elev vil blive guidet af en faguddannet mentor. Vores arbejde spænder bredt, så du kommer aldrig til at kede dig.

Du vil blive en del af et team, hvor vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling. I vores afdeling er der hver dag plads til smil, god stemning og samarbejde med dygtige kollegaer.

Om stillingen

Vi byder dig velkommen til et uddannelsesforløb, der er alsidigt, lærerigt og inspirerende.

Alsidigt:
Du vil blive præsenteret for en bred vifte af funktioner og opgaver.

Lærerigt:
Vores erfarne oplæringsansvarlige står klar til at dele deres ekspertise og guide dig gennem en række spændende opgaver.

Inspirerende:
Du er med til at forme din egen læringsrejse, og vi tror på, at det bedste resultat opnås gennem samarbejde og fælles engagement.

Uddannelsesforløbet strækker sig over cirka 2 år, hvor du vil tilbringe teoridelen på skole og praktikdelen hos os. I praktikdelen vil du få mulighed for at dygtiggøre dig inden for kundesupport i en lokal IT-enhed samt specialisere dig i Forsvarets applikationer.

Om dig

Er du i gang med eller har gennemført grundforløbet inden for data og kommunikation? Så er du det perfekte match hos os! Du skal bare have gennemført det inden, at du starter hos os. Derudover skal du have kørekort.

Vi ønsker at ansætte en person, som er motiveret for at opnå ekspertise inden for IT-support. Hos os vægter vi opgaveløsning med positive tilkendegivelser og en grundig tilgang til arbejdet.

Du skaber værdi hos os, hvis:
• Du er motiveret for at udvikle dig til en dygtig IT-supporter og lægger vægt på grundig opgaveløsning.
• Din interesse og engagement i dine aktiviteter er tydelig og konstant

Vigtigst af alt, er du åben over for kontinuerlig læring og konstant stræber efter at forbedre dine færdigheder og viden.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværkere og teknikere i Staten.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.635,17 kr. pr. måned.

Er du fyldt 25 år udgør din løn 21.901,58 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte teamleder Mads Korsgaard på 7284 6621 eller lærlingekoordinator Henning Worm på 2270 7437.

Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på 7281 9121.

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist og proces
Vi har ansøgningsfrist den 9. juni 2024.
Vi ser frem til at afholde samtale med dig efter fristens udløb.
Vi ønsker at byde dig velkommen den 12. august 2024 eller efter aftale.

Om Forsvarsministeriets- Materiel og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk

Ansøg nu
Virksomhed
Flyvestation Aalborg
Thisted Landevej 53
9430 Vadum
Telefon
32665914
Kontaktperson
Fønskov Mathias
Adresse
9430 Vadum
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-05-2024
Udløber
09-06-2024
Kviknummer
LJA-85499888
Jobtype
Fuldtid
Fag
IT